Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 122. (fra Østgrønland). Om Besøg af Afdøde - 123. (fra Østgrønland). Alarnartok. Hjælp hos Indlandsboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
122. (Tillæg til I, 133, fra Østgrønland). Katingak blev som
Barn baaren i Amaut af sin Moder som bed Kongajuk. Da de bleve
tilsidesatte af deres Huusfæller, lærte Drengen selv at gaae ned og
hente Tang. Men da Moderen spiste heraf, blev Drengen svagelig,
kunde ikke mere gaae, men kun krybe. Derover bespottede de Andre
ham, og da hans Moder døde, lode de ham ganske alene, naar de
droge bort fra Pladsen. Engang da han saaledes var ene i Teltet,
hørte han Benene i en nærliggende Grav klappre. Af Skræk
flygtede han ind i et andet tomt Telt, og hørte derpaa sin afdøde Moder
med et Barn ved Haanden gaae ind i hiint Telt og slukke deres Tørst
af Vandspanden. Da de Andre kom hjem og han fortalte det, saae
de efter i Spanden og fandt den fuld af Orm. En anden Gang kom
der paa ;samme Maade en Mængde Afdøde ind i Teltet til ham, og
tilsidst hans Fader, der hentede ham til de Afdødes Boliger.
123. (Fra Østgrønland), Alarnartok var gift, men barnløs.
Engang lede hans Huusfæller Sult], han var den eneste, som endnu
gik indenfor, begav sig ind i Landet og kom til et uhyre stort Huus,
gik derind og traf ligeledes Kæmpemennesker derinde. Han fortalte
her om sin Nød og at hans Børn derhjemme græd af Sult. De Store
beværtede ham godt og medgave ham en Pose med Fødevarer, men
forbød ham at give deraf til Andre. Alligevel deelte han alting ud
og begav sig atter senere paa Veien derhen med flere Ledsagere,
men disse bleve efterhaanden liggende paa Veien af Udmattelse,
undtagen een, som naaede med ham ind i Gangen til det store Huus,
hvor de først bleve staaende og lyttede. De kigede ind og skimtede
en gammel Mand, som provede en Anden med »Hovedløften«. Da han
ikke kunde løfte Hovedet, bandt lian endnu en Andens Hoved, og
da lian løftede dette sagde han: »det maa være Alarnartok, som er
ude i Gangen,« Da Alarnartok gav sig tilkjende, sagde han: »men
der maa være en Anden med dig, siden Hovedet er saa tungt.« Den
Gamle sleb sin Kniv paa en Steen, og med det samme mærkede de
Fremmede, at de vare som naglede til Jorden og kunde ikke blinke
med Øinene. Men da Alarnartok spyttede, tændte lians Spyt en stor
Lampe, og hele Huset blev lyst, de mærkede, at de atter kunde røre
sig og flygtede ud af Huset, men faldt ned i de dybe Fodspor i
Sneen. Den Gamle kom ud med antændt Lampemos i Haanden, men
gik ind igjen, da han ikke kunde tinde dein. De laae og ventede
til det blev lyst, hvorpaa de fyldte deres Pose med Kæmpernes
Forraad og ilede hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
