Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 129—156. Ivngerutit eller Sange - 139. Gjensidig Nidvise fra Arsut - 140. Sang fra Sanerut - 141. Sang fra Sanerut - 142. Sang om Sydlændingene - 143. Gjensidig Nidvise mellem Medhustruen og Hustruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
det var altsaa ikke saa let — men da lian kom hjem, tortalte han
dog — at han havde harpuneret dem — at han havde taget en ud
af Stimen — hvorhen, hvorhen skal jeg drage bort — hvorhen,
hvorhen, hvorhen skal jeg Hygte — skal jeg drage mod Nord — skal jeg
flygte mod Nord.
Tim ar se: Idag som sædvanligt ija ija ija ija ha — da jeg var
ude paa Fangst ija o. s. v. — havde jeg min Mundbid med mig
var jeg forsynet med Mattak — Tak fortjene de Folk — som skaffe
Mattakspiser — og Kjødspiser — de som droge ind i Fjorden kom
ikke til at lugte af Rensdyr — ingen Fode fra Landjorden faaer man
hos dem — ingen Renskjød — alt tidlig paa Sommeren begyndte de
at tygge Urter.
140. Sang fra S ane r ut.
Jeg betragter Nunarsuit-Landet hist — paa Sydsiden sees
Toppene indhyllede af Skyer — det skraaner mod Syd — henimod
Usuar-suk — hvad vil du med dette usle Land — deromkring er jo alt
begravet under Iis — og først seent kan man flytte ud derfra om
Foraaret.
141. Sang fra Sanerut.
En lille Sang drog jeg ud med, amaka hajija hajija ha amaka hajija
— fra Tugtotuarsuk drog jeg ud — seilende for en let Søndenvind
— havende den lette Søndenvind i Ryggen — da jeg kom paa
Høi-den af min Hjemstavn — da jeg fik mit kjære Hjem i Sigte — søgte
jeg at nedsluge min Graad — dulmede jeg neppe min Smerte — da
faldt jeg kun paa noget meningsløst — da blev min Sang heel
meningsløs — en lille Sang faldt jeg paa, en lille Sang istemmede
jeg blot. —
142. Sang om Sydlændingene.
De reisende Sydlændinge lægge op — paa vort Land lægge de
op — paa vort Land bruge de Kastepilen — dette siger man tale
de om — Rensskind er det de tale om — Rensskind det som de
have for Øie — Rensdyrenes Skind, de bløde — thi deres Koners
ßeenklæder siger man — ere af Klapmydsernes Hætter — de maae
vist være deilige at benytte — deilige at berøre, disse Hætter med
de stive Haar og Børster.
143. Gjensidig Nidvise mellem Medhustruen og Hustruen.
Medhustruen: Din Hustru duer ikke, skil dig fra hende —
hun duer ikke til at sye, forstød hende — tag mig, som syer Saa-
Hlnk: Kaltiraoslte Eventyr og Sagn. II. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
