Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 129—156. Ivngerutit eller Sange - 143. Gjensidig Nidvise mellem Medhustruen og Hustruen - 144. Sang fra Kangerdlugssuatsiak - 145. Sang fra Kangamiut - 146. Nidvise fra Kangamiut - 147. Sang fra Kangerdlugsuatsiak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
ledes at det ikke gaaer op i Sømmene — lad mig kun bestandig sye
for dig.
Hustruen: See til hende! som om hun alene havde
Slægfred-mand — hun alene havde en Mand — hendes skjulte Yndigheder
ere af de værste — skjøndt hendes Syning ikke gaaer op, kan dog
intet (ingen Børn) faaes af hende — skjøndt hun er meget skinsvg,
kan dog intet faaes af hende — dine skjulte Yndigheder ere meget
slemme — aija, haija hai - kommer nu 1 der og spiser — jeg har
faaet en Hvidfisk haj a hai.
144. Sang fra Kangerdlugssuatsiak.
Hvor skjønt er det dog ved Foraarstid — at forfølge
Hanrensdyret opad Bjergenes store Skraaninger — i Begyndelsen af den
fjerde (Nymaane) er det Tid at saare Hanrensdyreue — og saa var
det dog mig som de mange Piger vragede — mig tilvisse som de
ikke vilde have — aijara aijara hai endelig fik man dog tre
Søstre til Koner — den yngste var jeg rigtignok nær ved at opgive —
men da hun endelig gav efter blev hun ganske min — og meget villig
— aijara aijara hai — ja hun er ret en elskelig lille Kone — og
saare dygtig til Arbeide — haija hai.
145. Sang fra Kangamiut.
O Sommervarme, som nu har indfundet sig — ikke et Vindpust
rører sig, ama hai — og ikke en Sky paa Himlen ama hai —
grædende (af Hørelse) strækker jeg mig ud paa Jorden — og saa de
kjære Rensdyr! - imellem Bjergene — seer man dem græsse i det
taagede Fjerne — haija haija hai — o hvor tillokkende, o hvor
frydefuldt! — aija aija haija hai. n
146. Nidvise fra Kangamiut.
Den Tugtuanguak fra Syden — kom her til Norden — en rigtig
god Erhverver, en dygtig Fanger (skulde han være) — men saa fik
jeg at see, saa betragtede jeg ham vil man tænke! hvorledes sin
Kajak — han dyppede i en Ferskvandssø for at udbløde den (som
nemlig var tør af ikke at have været brugt) — altsaa maa han dog
have været maadelig til Erhverv — og uden Dygtighed — Dandseu
var det eneste han forstod sig paa.
147. Der fortælles at da Beboerne af Kangerdlugsuatsiak
begyndte at lade sig døbe, var der en Enke med Søn, begge endnu
udøbte. Den Gamle sad en Aften ved sin Lampe og begyndte at
synge :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
