Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - Almindelige Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haarene ere kulsorte, tætte, grove, lange og glatte. Kun sjældent
findes der et nogenlunde tæt Skjæg, i Reglen er det kun svagt
antydet og udrykkes desuden etter Skik. Hudfarven er ved Fødselen
hvid, men bliver senere graalig bruun, dog skinner det Rødlige frem
paa Kinderne. De kunne taale Sult og Kulde i en forbausende Grad,
uden at nedstemmes eller hindres i deres Arbeide. I begge
Henseender hjælper selvfølgelig den stærke Fedme, der ogsaa paa en
paafaldende Maade aftager og atter tiltager i Løbet af faa Maaneder alt
eftersom Velstanden er til.
Eskimoerne stode ved det første Bekjendtskab, man gjorde med
dem, paa det Udviklingstrin, som maa betegnes ved de slebne
Steenredskabers, med undtagelsesviis Anvendelse af Metal, uden egentlig
Kjendskab til sammes Bearbeidelse, hvis man nemlig vil bedømme
dem i Lighed med de forhistoriske Menneske-Ætter, som man kun
kjender fra saadanne efterladte Levninger af deres Redskaber. Som
bekjendt har man endnu indtil vor Tid pleiet at betegne saadanne
Folkeslag, og deriblandt Eskimoerne, som »Vilde«, ja nogle have
endog frakjendt dem Besiddelse af de væsentlige aandelige Eiendele
eller Frembringelser, gjennem hvilke alt Kulturliv yttrer sig, saasom al
Samfundsorden, Love, Videnskab, Konst og endog Religion. Man kan
ikke undre sig over at slige Yttringer kunne fremkomme, naar man
betænker den Letsindighed, hvormed der ofte fældes Dom i saa vigtige
Spørgsmaal, naar man hører, at Reisende, der fra et Skib gaae
iland paa en Kyst, under faa Timers Ophold ville udfritte af
Indvaanere, der aldrig have seet Europæere før, hvad Mening de have om
Guddommen og Verdens Skabelse, eller naar andre som have opholdt
sig hos et Folk, med hvilket de aldeles ikke kunne gjøre sig
forstaaelige, ville paastaae, at det er blottet for al Religion. Det synes dog
at man efterhaanden nu kommer bort fra saadanne Anskuelser, som
hvile paa Racefordom og overfladisk Iagttagelse, og at man kommer
til Erkjendelse af, at ingen af hine Kulturlivets Hovedyttringer mangler
hos noget Folk, om de end forstørstedelen skjule sig under en
anden Form, og først under den senere Kulturudvikling sondre og
udfolde sig saaledes, at de blive synlige ogsaa for den overfladiske
Iagttager. Skjøndt den Vildfarelse vistnok er stor, hvorved man
frakjender saadanne Samfund al Religion, er den neppe mindre, at
antage at de mangle Love i den Forstand, at den Enkelte hos dem
skulde endog blot være mindre bunden ved det, der paalægges ham
af Samfundet. Thi jo lavere et Kulturtrin er, desto mere faae
Vedtægter og Skikke Lovenes Kraft og gjøre derved maaskee den Enkelte
endnu mere ufri ved at foreskrive ham saa godt som alt, hans
Levemaade og Huusvæsen Vedkommende. Efterhaanden som disse Baand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
