Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - Almindelige Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løsnes, bliver det nødvendigt ved mere skarpt udprægede Love at
begrændse de Enkeltes Vilkaarlighed, men selv en saadan Begyndelse
til mere tydelig udtalte Love kan man vistnok ogsaa spore hos
ethvert nulevende Folk. Endvidere er det jo bekjendt, hvorledes
Religion og Stat forblive sammenknyttede endog paa de høieste
Kulturtrin. Hos hine saakaldte Steenalderens Folk ere Love og Vedtægter i
endnu høiere Grad begrundede i Troen, og den styrende Myndighed
tillige Mellemleddet mellem de høiere Magter og Mennesket. Naar
man har kunnet tale om Mangelen paa Religion og Love, tør det ikke
undre os, at man ikke har kunnet opdage Videnskab og Konst,
deriblandt da nærmest Historie og Digtekonst. Thi disse
Aandsfrembringelser fremtræde i Form af Sagnfortælling, og denne er af alle
Folkets Eiendomme den sidste, som Fremmede have Leilighed til at
sætte sig ind i. Og atter er Sagnfortællingen paa det nøieste
sammenknyttet, med Religion og Love, og kan betragtes som Midlet til
at opbevare disse uforandrede i Tidernes Løb og under den store
Adsplittelse. Dette være sagt nærmest med Hensyn til Inddelingen af
det Følgende efter Afsnit.
Da man som bekjendt selv i de af Naturen meest begunstigede
Lande kan træffe Folkestammer, der staae paa det laveste
Kulturtrin, er der ingen Grund til at antage, at Eskimoerne paa Grund af
det Himmelstrøg, hvorunder de leve, skulde være væsentlig forskjellige
i Udvikling fra de Steenalderens Folk, der i andre Egne af Jorden
have efterladt sig lignende Redskaber, som dem, Eskimoerne endnu
have eller nylig have havt. De synes derfor at være af Interesse for
Kulturhistorien derved, at man i dem har en Antydning af, hvorledes
Steenalderens forsvundne Folk have været uddannede i de Retninger,
i hvilke de ikke have kunnet efterlade sig Spor, og de ere saameget
desto bedre skikkede dertil, som de have udviklet sig meest
afsondrede og upaavirkede af Folk paa et andet Udviklingstrin.
Alle Forfattere ere enige at tillægge Eskimoerne den største
indbyrdes Lighed med Hensyn til Næringsvei, Levemaade og Opfindelser.
Vi skulle i det Følgende nærmere paavise, at man ogsaa med
temmelig Rimelighed tør forudsætte det samme med Hensyn til Sprog,
Religion og Sagn. Vi have saadanne Oplysninger fra Labradrorerne,
at vi kunne paavise mærkværdige Ligheder mellem dem og
Grønlænderne. Man har altsaa ifølge det Foregaaende Grund til at formode
det samme for de vestlige Eskimoers Vedkommende. De faa
Hentydninger, man finder i Beretninger derfra, bestyrke dette i enhver
Henseende. Men ligesom der neppe kan tænkes nogen fuldkommen
Stilstand med Hensyn til Kulturudviklingen, saaledes vilde en nøiere
Undersøgelse dog sikkert ogsaa vise saa megen Forskjel mellem de enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
