Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - I. Erhverv og Levemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løsner sig fra Skaftet, naar den er trængt ind i Dyret. Var dette
ikke Tilfældet, saa vilde Skaftet ved det saarede Dyrs voldsomme
Bevægelser knække over, hvorimod det nu enten blot bøier sig om et
Hængsel og bliver hængende ved det flygtende Dyr, eller ogsaa
svømmer paa Vandet, medens Dyret løber med Spidsen i sig og den ved
en Rem befæstede Blære slæbende bagefter. 5) Slæden med de til
samme hørende Hunde. Det er dog selvfølgelig ikke Meningen med
at opstille disse Særkjender for Eskimoerne, at de ikke enkeltviis
kunne forekomme eller have forekommet ogsaa andetsteds paa Jorden.
Snarest kunde det maaskee synes, som om man endnu ikke har opviist
noget Sidestykke til Kajakken.
Boligerne ere overalt to Slags, nemlig Telte for Sommeren og
Huse for Vinteren. Teltene, som i Reglen ere for færre end 10,
sjeldent for henved 20 Personer, bestaae af 10—14 Stænger, som ere
lagte i skraa Retning med den ene Ende op paa den Ramme, som
danner Indgangen, og bedækkede med et dobbelt Betræk af Skind.
De synes at have samme Bygning overalt fra Østgrønland og til
Behringsstrædet, og i Formen at adskille sig fra Nabofolkenes derved, at
disse overalt ere mere eller mindre kegledannede med den høieste
Top i Midten, hvorimod paa de eskimoiske den høieste Deel er selve
Indgangen, hvorfra Taget skraaner ganske fladt hen til den lave
Grundmuur, der omgiver de tre andre Sider. Husene ere langt mere
forskjellige. Almindeligst ere de byggede af Steen og Græstørv med
noget Træ til Tagbjælker og til indvendige Støtter under Taget, kun
de mellemste Eskimoer bruge hvælvede Huse af Snee, og de vestlige
bygge dem næsten alle af Bjælker, kun udvendig bedækkede med et
Lag af Græstørv. Hos nogle af de nordligste benyttes Been eller
flade Steen til at erstatte Tømmeret. Hvad Husets Form angaaer, da
er Indgangen lang og snever og høiest baade ved dens ydre og indre
Munding, saa at man udefra stiger ned i den, og fra Gangen atter op, naar
man kommer ind i selve Huset. Selve det indvendige Rum er kun
eet, og kun paa Brixen er der afsondrede Rum for de enkelte
Familier, men forøvrigt er Indretningen forskjellig efter Bygningsmaaden.
I Grønland er den inddeelte Brix kun paa den ene Side af Huset,
hvis Længde derfor svarer til Familiernes Antal. Deres Rum
adskilles fra hverandre ved lave Skillevægge, og hver Familie har sin
Lampe staaende foran sig paa Gulvet. Sneehusene som ere
kredsrunde, have selvfølgelig en anden Indretning, og det samme er
tildeels Tilfældet med Bjælkehusene, der ere mere fiirkantede og tildeels
byggede i Korsform, saa at hver Væg danner et Siderum med
særskilt Brix. I selve Husene ere Lamperne de eneste Ildsteder baade
til Varme, Kogning og Belysning, undtagen hos de vestlige Eskimoer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
