Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - I. Erhverv og Levemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som i Lighed med alle de nærmeste Indianere have et Ildsted midt
paa Gulvet med Røghul i Taget derover. Derimod har Huusgangen
i Reglen et Siderum med Kogested. Til Opbevaring af Forraad findes
der snart Siderum ved Huset eller Huusgangen, snart særskilte Skure,
snart endelig benyttes naturlige Huler, tildækkede med Steen.
Endelig synes det overalt at have været Skik paa de meest befolkede
Pladse at holde en offentlig Bygning til fælles Sammenkomster især
ved Høitider. Saadanne Bygninger ere især i Brug hos de vestlige
Eskimoer, men de omtales ogsaa i Labrador, og i Grønland kjendes
de godt af Sagnet. De kaldes her Kagsse, og i Opgivelserne fra de
andre Lande: Kagge, Karrigi og Kashim. Skjøndt Husene næsten
altid ere til flere Familier, har disses Antal i Reglen dog ikke været over
3 eller 4, kun i Sydgrønland fandtes der Huse paa over 30 Alens
Længde, til 10 Familier. Paa Point Barrow fandt Simpson henved
50 Huse og 2 Karrigi til ikkun 309 Indvaanere.
Klædedragten er som bekjendt temmelig eens for Mænd og
Qvinder, og bestaaer i Beenklæder samt en Pels med Hætte, der kan
slaaes op over Hovedet og er heelt lukket, saa at den kun lader
Ansigtet frit. Af samme Form er ogsaa Mændenes Kajakpels, kun at
den slutter endnu tættere, deels om Ansigtet, deels til Randen af
Hullet, hvori Manden sidder, saa at han, tillige forsynet med Vanter,
kun kan blive vaad paa Ansigtet, naar han kæntrer heelt rundt.
Fodtøiet udmærker sig ved en sjelden Godhed, ligesom der heller ikke
udvises ringe Konstflid ved de forskjellige Maader at berede Skind
paa. Men det ansees for overflødigt, paa dette Sted at gaae ind paa
en nærmere Beskrivelse heraf, saavelsom af Klædernes Form og
Beskaffenhed.
Eskimoerne nærme sig mere til at være Folk med faste Boliger
end egentlige Nomader, eftersom de i Reglen beholde den samme
Vinterplads, tildeels gjennem flere Slægtled, saaledes at endog
Kjærlighed til Fødeegnen kan siges at være temmelig fremherskende.
Derimod er deres Liv i den anden Halvdeel af Aaret overalt
omflakkende, idet de flytte med deres Telte og hele Bohave alt efter
Stedforholdene enten paa Sælhundefangst, Fiskeri eller om muligt
helst paa Rensjagt, og derhos, især paa visse Steder foretage
Handelsreiser paa samme Maade. Derved er det og stundom hændet, at
de paa meget lange Reiser have maattet overvintre afsides fra deres
hjemlige Vinterplads. Ifølge Beretninger af en Eskimo fra det
Nordlige af Hudsons-Bugten, som ledsagede Franklin, skulde hans
Landsmænd dersteds om Vinteren opholde sig ved Indsøer inde i Landet
og om Sommeren ved Havkysten. Vi maae lade det henstaae, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
