Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•175
Den der fandt Flydetræ eller Strandingsgods, eiede det og kunde
sikkre sig sin Ret ved at slæbe det op over Høivandsmærke og lægge
Steen paa det, hvor han saa forresten maatte være bosat.
Naar en Sælhund harpuneredes, men undløb med Harpunen siddende
i sig. havde Fangeren tabt al Ret til den, saasnart Fangeblæren
skiltes fra den. Den kom da til at tilhore den, som fandt og endelig
dræbte den. Dette blev derfor Tilfældet, naar Dyret var truffet med
den store Harpun og Fangeremmen sprang, hvorimod paa den lille
Harpun eller Blærepilen Blæren sidder fast og derfor flyder med denne.
Men hvis Dyret løb meget langt bort med Blærepilen, ansaaes
Fangeren dog ogsaa for at have tabt sin Ret, ligesom naar Blæren
manglede. Redskaberne, som sadde i Dyret, gaves dog tilbage til
Eierman-den, naar denne meldte sig. Andet Hittegods ialmindelighed derimod
regnes som tilhørende Finderen
Naar to paa een Gang traf en Fugl eller Sælhund, deeltes Dyret
lige igjennem med Hud og Haar. Men naar flere paa een Gang traf
et Rensdyr, tilhørte det den, hvis Piil sad nærmest Hjertet, men
de Andre fik dog en Deel af Kjødet.
Al Fangst, som var usædvanlig enten ved Dyrets Størrelse eller
visse andre Omstændigheder, var underkaset et større Fælledsskab end
den almindelige Fangst. Af Hvalrosser og mindre Hvaldyr paa saadanne
Steder, hvor de kun faldt sjeldent, tog Fangeren kun Hoved og Hale,
hvorimod alt det øvrige var Fælledsgods. Noget lignende gjaldt ogsaa
for Aarstidens første Fangst af saadanne Dyr, som kun indtinde sig
paa bestemte Tider, og for enhver enkelt Fangst under stor Misfangst.
Men naar Dyret havde en vis Størrelse, eller rettere naar det var en
Hval eller et af de største Hvaldyr, var det fuldstændigt Fælledsgods
for Alle, som kunde indtinde sig, og faae en Plads ved Flensningen,
ganske afseet fra, om de havde deeltaget i Fangsten eller vel endog
om de boede paa Pladsen eller ikke. Flensningen foregik heller ikke
under nogen Styrelse eller Befaling, og naar nogen af Vaade kom til
at saare en Anden derved, paadrog han sig derved intet Ansvar.
I det sydlige Grønland, hvor Bjørne ere usædvanlige, siger man,
at naar en Bjørn dræbes, tilhører den den, som først har seet den, afseet
fra af hvem den er bleven dræbt.
Hvis ingen Sælhunde eller andre større Dyr ere fangne til et
Huus, pleie de Familier, der have størst Forraad, dog at indbyde de
andre Huusfæller, men ikke de Samboende, til et Maaltid paa den
sædvanlige Tid for Dagens Hovedmaaltid, eller og slaae Familierne sig
"sammen og yde hver sit Bidrag til et saadant.
Naar Nogen laante en andens Redskaber, men kom til Uheld med
at beskadige eller miste dem, ansaaes han dog ikke for pligtig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
