Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•174
keit Eier til Huset, eller og havde han i saa Fald kun Hyrden deraf.
Derimod var der vel en af Huusfædrene, for hvem de øvrige nærede
en vis Ærefrygt, skjøndt neppe saaledes, at Huusfællerne paa samme
Maade som Familien kunde siges at have havt deres Igtuat.
Den tredie Art af Samfund er hvad man kalder Samboende eller
Beboerne af den samme Vinterplads. Det var en Undtagelse naar
der kun fandtes et enkelt Huus paa en saadan. Det er jo indlysende,
at de Samboende paa Grund af det snævre Samliv om Vinteren i
Modsætning til Indvaanernes øvrige store Adspredelse over Landet,
da der gjerne er flere Mile til Nabopladsene, paa mange Maader
komme til at staae i usædvanlig Berøring med hverandre saavel i
selve Bygden som paa de fælles .Tagepladse, Farvandene nærmest
samme. Men i et saadant Samfund var der endnu mindre end blandt
Huusfællerne nogen Enkelt, som havde retmæssig Myndighed over de
Øvrige. Thi Sagnene fremhæve jo udtrykkeligt, at livor der var
Nogen, som havde tilranet sig en saadan Magt, der betragtedes hau
som Voldsmand. Derimod kunde ingen Nye bosætte sig paa Pladsen
uden Beboernes Samtykke.
De vigtigste Love med Hensyn til Eiendom eller Erhverv vare
følgende:
Af enhver Sælhund, som fangedes paa en Vinterplads fra
Indflytningen i Vinterhuus om Efteraaret indtil Udflytningen om Foraaret,
skete der en almindelig Uddeling af smaa Stykker Kjød med lidt Spæk
til alle Beboerne, men hvis der var utilstrækkeligt, da ialtfald først
til Huusfællerne. Ingen turde ved saadan Leilighed vilkaarlig
forbi-gaaes, saa at selv de Fattigste havde Føde og Belysning saalænge
der ikke indtraadte Misfangst. Foruden denne almindelige Uddeling
ansaaes Enhver, som havde fanget, for pligtig til at holde Gjæstebud
for Mændene paa Pladsen særskilt. Det tør dog vel antages, at der
med Hensyn baade til denne Uddeling og denne Beværtning, for de
Pladses Vedkommende, paa hvilket Indvaanernes Antal var
usædvanlig stort, t. Ex. 100 eller derover, fandt en vis Begrændsning Sted,
da Uddelingen deels kunde blive overflødig, naar der var rigelig Fangst,
deels vanskelig at iværksætte med hver enkelt Sælhund paa Grund af
Delenes Antal.
Udenfor de Huuspladse, som allerede vare bebyggede, havde
forøvrigt Enhver Lov til at bosætte sig og drive Jagt og Fiskeri hvor
han vilde. End ikke hvor Andre havde fisket iforvejen og opstillet
Dæmninger i Elve for Lax, gjordes der Indvendinger imod at Nogen
benyttede disse, heller ikke om han derved beskadigede dem eller om
han forjagede Vildt eller Fisk for Andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
