Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 77
Størrelse, eller tildeels og naar Trangen oversteg en vis Grad, ansaaes
Alle, og deriblandt vel tildeels og Nabopladsens Beboere for at have
lige Adkomst til den. Hvad der kom her ind under vilde saaledes
udgjøre en femte Klasse, forsaavidt det i det Hele kunde regnes som
henhørende under Begrebet Eiendom.
Endeel af hvad der i de anførte Vedtægter for Eiendomsret synes
paafaldende, forklares ved de særegne Stedforhold, saasom de store
Afstande, og den svage Beboelse, der gjøre, at hvad der tabes eller
forlises kun sjeldent kan ventes at findes igjen ialtfald i brugbar
Tilstand. Men forøvrigt er det jo en Selvfølge, at Fælledsskabet om
Frugterne af et saa farefuldt og besværligt Erhverv ikke kunde bestaae
uden visse Forpligtelser for Personerne eller de enkelte mindre
Samfund indbyrdes imod hverandre eller imod det større Samfund. Disse
bestode hovedsagelig i følgende:
Forsørgelsespligten eller Rettigheden til at optages i Familien er
allerede omtalt tilligemed dennes Medlemmers gjensidige Stilling. Til
at blive Huusfæller udfordredes der selfølgelig en Overeenskomst mellem
Familier ne. Men til at bosætte sig eller bygge Huus paa en
Vinterplads, der allerede var beboet af Andre, udfordredes disses
Samtykke, selvfølgelig paa Grund af det Fælledsskab, som derved
ind-gikkes. Samtykket gaves under Form af visse Høfiighedstegn, idet de
Reisende lagde til Land med Baaden, men ventede med at bære
Reisegodset op. Hvis saadanne Tegn udebleve, fortsatte man Reisen
og opsøgte en anden Plads.
Det kunde betragtes som en Lov, at enhver Mand efter Evne
skulde drive Fangsten paa Havet saalænge indtil han deels var
svækket ved Alder, deels havde en voxen Søn til at forsørge sig. Thi
Forsømmelsen af denne Pligt hørte til de Feil, for hvilke han kunde
drages til Ansvar baade ligeoverfor Familiens øvrige, ham
jævnbyr-digeMedlemmer og for det større Samfund. Som noget der mere fulgte
af sig selv eller mere ligefrem var begrundet i lians egen Fordeel
maatte vel den Pligt betragtes, at opdrage sine Sønner til det samme
Erhverv.
Paa Grund af det snævre Samliv var en streng Overholdelse af
en god Omgangstone saa nødvendig, at en lidenskabelig Ordstrid kunde
betragtes som forbudt ved Lov. Derfor have Grønlænderne saa godt
som ingen egentlige Skjældsord. Det Høieste, man kunde tillade sig
at tilkjendegive sin Misfornøielse med, var Ordknaphed, hvorimod den
ringeste Uvenlighed i Tale selv mod en Yngre eller Underordnet
betragtedes som en utilladelig Fornærmelse, hvoraf de alvorligste Brud
kunde opstaae.
Rink: Eskimoiske tøveutyr og S«gn II. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
