Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•178
Vi have i det Foregaaende nærmest havt Forholdene for Øie
saaledes som de have været i Grønland og under almindelige
Omstændigheder, men dog tillige antydet, at. Reglerne for Fælledsskabet
udentvivl maae være nogle Forandringer underkastede efter Husenes
og Bopladsenes Størrelse m. m. Naar saaledes blandt Vest-Eskimoerne
en Plads siges at have henved 300 Indvaanere og 50 Huse, da synes
jo her Huusfæller at maatte blive det samme som Familie og
Pladsens Størrelse ikke at tillade den almindelige Uddeling af Kjød og
Spæk om Vinteren. Det maa da antages, at enten visse Slægtninge
eller visse Huse holde sammen, og at der saaledes alligevel findes
lignende Regler for forskjellige Grader af Fælledsskab, som dem, vi
have opstillet; thi Eiendomsforholdene vise jo, at ingen kan opnaae
Formue ud over en vis snæver Grændse. Det vil ogsaa ved en nøiere
Overveielse af det Foregaaende fremgaae, hvorledes en eensidig eller
overfladisk Iagttagelse kan foranledige, at Enkelte mene at have
opdaget fuldstændigt Fælledsskab, Andre atter netop det Modsatte
nemlig større Karrighed og Paaholdenhed paa deres Eiendele hos
Eskimoerne end hos andre Folk.
Hvad nu endelig Lovenes Overholdelse ved Domstole eller
Rettergang angaaer, da fandtes der som bekjendt ingen særskilte
Myndigheder, hvem saadant Hverv var betroet, men afseet fra den Deel,
som Angakut eller den Forurettedes nærmeste Slægtninge havde i at
straffe Forbrydelser, var i ethvert Tilfælde Tilsynet med Lovenes
Overholdelse nøie knyttet til den offentlige Menings Dom, og
Rettergangen og Straffen bestode tildeels kun i sammes Udtalelse gjennem
offentlige Forsamlinger, med hvilke paa den anden Side tillige de
Adspredelser vare forbundne, hvorved Ærgjærrigheden æggedes og
Sandsen for det folkelige Liv styrkedes og vedligeholdtes.
Først holdtes der daglige Sammenkomster, idet Mændene, naar
de om Aftenen vendte tilbage fra Sælhundefangsten , indbøde
hinanden til Gjæstebud, soin blot vare for Mændene alene, idet Qvinderne
spiste særskilt bagefter. Allerede disse mindre Gjæstebud kunde
betragtes som et Slags Raadsforsamlinger, da det ved dem var Skik,
foruden at fortælle Dagens Hændelser, tillige at forhandle
Fælledsan-liggender og ved dadlende Omtale at straffe uduelige eller lastværdige
Personer.
Dernæst holdtes der egentlige festlige Sammenkomster, hyppigst
ved Midvinterstid men ogsaa om Sommeren, og paa denne Aarstid
vare de selvfølgelig besøgte af det største Antal Gjæster paa Grund
af den lettere Færsel. Foruden Gjæstebudene og Samtalerne under
disse som under de daglige, foretog man ved saadanne
Sammenkom-1) Lege og Væddekampe. 2) Sang med Trommespil og Dands samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
