Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 2) Om de oversandselige Virksomheder, hvis Indflydelse Menneskelivet er underkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•188
tede med Angiakken vare Mennesker, der enten som nyfødte Børn
eller senere forvandledes til Uhyrer, der opslugte deres Huusfæller.
En Angerd 1 artugsiak eller et Menneske, der ved
üpdragelses-maaden havde erholdt den Evne, at han, naar han engang omkom i
Kajak, blev gjenoplivet og ført tilbage til Landet, i hvilken Tilstand
han da kaldtes Anginiartok. Drengebarnet maatte i den Anledning,
medens Moderen tillige holdt streng Faste, fra spæd af vænnes til at,
taale Urinlugt, samt aldrig gjöre Hundene Fortred. Endelig maatte
Faderen, hvergang han satte Drengen i Kajak for at øve ham, ved
Bon anraabe sine afdøde Forældres eller Bedsteforældres Sjæle 0111
at beskjærme ham, Naar han naaede Landet igjen, kunde visse
Gjenstande skræmme ham tilbage, hvorimod Hundene tjente til at
beskytte ham.
Naar Dyrene i Sagnene optræde som talende eller «i
Menneskeskikkelse«, da er dette ialtfald ikke altid at forstaae som Fabel.
Dyrene kunne deels antage overnaturlig Skikkelse, deels kunne de
paa lignende Maade som Menneskene optræde som Gjengangere eller
i dermed beslægtede Tilstande. De maae vel og betragtes som deres
egen Afkoms Inue og kunne hævne sammes Ødelæggelse. De
saakaldte Uiniarissat (Flertal af limiariaK, en overnaturlig Kaad eller
og en Baad af Birkebark, idet Flertallet betyder: samme tilligemed
dens Besætning) ere ialtfald i visse Tilfælde Sælhunde, som hævne et
altfor hensynsløst Drab af deres Frænder.
Blandt de i og for sig overnaturlige eller fabelagtige Væsener
fremhæves især følgende:
Ingnersuit (Flertal af ingnerssuaK, egentlig: stor Ild) have
deres Boliger underjorden, i Klipperne langs Strandbredden, hvor de,
under sædvanlige Forhold usynlige Indgange til dem tindes. Dog har
man ogsaa seet dem gaae ned igjennem Græstuer. Det er ikke
usandsynligt, at deres Boliger staae i en vis nærmere Forbindelse med
den egentlige Underverden. De ere 2 Slags: de øvre, til hvilke
Indgangen er ved Høivandsmærke, og de nedre, som bo dybere nede.
De øvre (mersugkat eller Klltdlit) ere alene gode Aander, som
beskytte Kajakmanden. De have Skikkelse som Mennesker, men hvid
Hudfarve, ganske smaa Næser og rødlige Oine. Deres Erhverv og
huuslige Indretning er ligesom Grønlændernes, men Alting er
smukkere og rigere. De følge ofte med Kajakmændene samt hjælpe og
beskytte dem, dog saaledes at disse selv ikke bemærke dem, eftersom
de kun kunne sees i Frastand. De nedre derimod (atdlit) adskille
sig fra hine derved, at de slet ingen Næser have, samt at de
efterstræbe Kajakmændene, især de duelige, som de drage ned til sig i
deres Boliger, hvor de holde dem i piinligt Fangenskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>