Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 2) Om de oversandselige Virksomheder, hvis Indflydelse Menneskelivet er underkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•187
fuldkommenhed, dernæst ere flere af de reent overnaturlige Væsener
opstaaede af ligeledes virkelige Mennesker og Dyr, der have været
Forfædrene bekjendte i et tidligere Hjem.
Hvad Mennesket selv angaaer, da kan det i ethvert Tilfælde
efter Døden optræde som Gj en gang-er, men deels ere visse
Mennesker farligere i saa Henseende end andre, deels gives der visse
Mennesker eller visse Tilstande, hvori Mennesker, kunne indtræde og
som medføre deels nogle af Gjengangerens, deels ganske særegne
overnaturlige Egenskaber. Mennesker, som paa en saadan Maade eller
og ved Klartsynethed udmærke sig for andre, kaldes imåiliaK illgitsiit,
d. e. som ikke blot ere saaledes, nemlig som andre Mennesker (i
Sagnene tildeels oversat ved Usædvanlige). Den Afdøde maa
betragtes baade som sin Gravs og sine efterladte nærmeste Eiendeles
Inua. Det er vel af denne Grund at en Fraværendes efterladte
Eien-dele ved visse Tegn kunne tilkjendegive, at han er omkommen.
Sjælen synes endog at leve i Graven i de første Dage. Den lemfældigste
Maade hvorpaa Gjengangeren kan vise sig, er ved at fløite, dernæst
ved at lade det synge for Folks Øren (aviuiartorneK); han beder da
om Føde, og man siger derfor i Grønland, naar det synger for Ens
Øre: »tag efter Behag«, nemlig fra mit Gjemmested. Men farligere
ere de Gjengangere, der vise sig ligesom i aldeles legemlig
Skikkelse, navnlig de Afsindige og Angakut. De Afdøde maae og
antages at kunne gjengjælde de her i Livet dem beviste Velgjerninger,
thi de ere Skytsaander for deres Børn og Børnebørn, især vistnok for
dem, der ere opkaldte efter dem. Men den Dræbte siges at kunne
hævne sig paa Drabsmanden ved »at fare ind i ham«, med mindre
denne har slugt et Stykke af hans Lever. Der er mere eller mindre
Fare ved Alt, hvad der hører til eller har været i Berøring med Liig
eller brugt ved Begravelser eftersom det under visse ^Omstændigheder
kunde fornærme usynlige Magthavere, som »have Røg eller Taage«
af dem, d. e. volde Uveir og Misfangst for deres Skyld.
Mennesker i særegne Tilstande vare: En K i vigt ok (KivigtoK)
eller den, der flygtede fra Menneskene og ved at leve ene med Naturen,
helst i det Indre af Landet, opnaaede uhyre Behændighed blev
Nalussaerutok, lærte at forstaae Dyrenes Tale og at vide Besked med
Verdensstøtternes Beskaffenhed. Anledningen til at blive Kivigtok var
Forurettelse, om end kun med haarde Ord af Slægtninge eller
Huusfæller, som saa for bestandig truedes med Hævn fra den Bortflygtede.
En A n gi ak eller et Barn, som fødtes i Dølgsmaal og blev forvandlet
til en ond Aand, der hævnede sig paa sine Slægtninge; hvis Moderen
under Fødselen allerede var Kivigtok, blev Angiakken hængende ved
hende (kinguiieralik) til hun selv havde fuldbyrdet Hævnen. Beslæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
