Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 2) Om de oversandselige Virksomheder, hvis Indflydelse Menneskelivet er underkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•190
Pelshætte, snart en Beboer al de Bjerge, som rage op af
Indlandsisen, snart af et bestemt Fjeld, ud af hvis Klippevæg den farer frem
paa samme Maade som Kuinasari nouk , et Uhyre med skarpe Kløer.
A inarok, som i andre eskimoiske Lande betyder Ulven,
betegner i Grønland et heelt fabelagtigt Dyr af uhyre Størrelse. Den er
Nalussaerutok og kan tage Sjælen ud af Mennesket.
Kilivfak (som det synes ogsaa kaldet: kiikoi’iak, kllkivfågäK,
atalik) er et Dyr med skarpe Kløer og efter Nogle med 6, efter
andre med 10 Been. Kjødet paa det dræbte Dyrs Been kan tre
Gange paany voxe ud igjen, naar man har spiist det.
Kuvdlugiak er en Orm; som kan være af uhyre Størrelse, har
mange Been og er uhyre hurtig i sine Bevægelser. Med Hensyn til
andre lignende Uhyrer, navnlig Kukigsouk, Aussik, Ava r k
iår-suk, Kæmpe ræve, Kæ nipebarer, Kæmpefugle og de i
is-klæd te Bjørne henvise vi til Sagnene.
Oververdenen er ogsaa befolket af forskjellige Magthavere,
foruden de afdøde Menneskers Sjæle. Hertil høre navnlig Eiere eller
Beboere af Himmellegemer, som ere Mennesker der i levende
Live bleve borttagne fra Jorden, men endnu ere knyttede til den og
aflægge Besøg paa den. De ere muligen at betragte som et Slags
Kivigtut, der have taget Retningen opefter. Der er bleven paastaaet,
at de ere disse Himmellegemer selv, ikke deres Inue, og i Sagnene
benævnes de iflæng pea begge Maader. Maanens Eier var en Mand
ved Navn A ni n gaut og Solen lians Søster. Da. han forelskede sig
i hende og efterstræbte hende, bleve de begge løftede op i Luften og
anviste deres nuværende Bopæle. Solens Inua omtales som en
Qvinde af et skjønt Ydre fortil, men som en Beenrad paa Ryggen.
Det er dog især Maanens Eier, som indtager en vigtig Plads i
Grønlændernes Forestilling. I hans Hjem er det koldt, han lader det snee
over Jorden og driver sin Fangst paa samme, men kommer, som det
synes, altid i Slæde og naar Havet er frosset. Det er især ham, der
tager Sjælen ud af Mennesket, især af de dueligste Mænd. Han
kan ogsaa høre Menneskenes Tanker, uden at de udtale dem.
Qvin-derne maae ogsaa vogte sig for ham, da de i Søvne kunne blive
frugtsommelige ved ham. Det nærmere vil erfares af Sagnene efter
deres Beretning, som have besøgt ham. Han beboer et Huus, der
ligger paa Veien til de Afdødes Iljem i Oververdenen. Det er navnlig
med Hensyn til ham, at Spørgsmaalet stiller sig, om man skal betragte
ham som selve Maanen eller som Maanens Inua. At. Maanen
periodisk gaaer bort, lod sig jo vel forene med Tanken om, at han gaaet
ind i sit Huus, ligesom og at hans Udseende som et Lys svarer til
den Maade, hvorpaa den øvrige Aandeverden viser sig for almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
