Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 2) Om de oversandselige Virksomheder, hvis Indflydelse Menneskelivet er underkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•191
Menuesker. Men paa den anden Side tales der om at han i
Maaneskin indfinder sig paa Jorden og henter Gjæster med sig hjem
derfra, som han lader beværte og opvarte af sin Søster, Solen. I Sagnet
om Solens og Maanens Tilblivelse tales der om , at de hver for sig
havde et Stykke brændende Mos i Haanden. Naar man tænker sig,
at det er disse Brande, ved Hjælp af hvilke de endnu stadig sørge
for Belysningen, altsaa at de ere disse Himmellegemers Inue, men
forresten ogsaa have en uafhængig Tilværelse, er dette vel den
Forklaring, ved hvilken mail bedst nogenlunde kan berolige sig,
Erdlaveersissok, d. e. Indvoldsudtageren, en Qvinde soin
boer paa Veien til Maanens Huus og udtager Indvoldene af alle dem,
som hun kan friste til Latter, er bekjendt fra Sagnene om Maanen.
Det synes som 0111 Stjernerne ialmindelighed ere blevne
betragtede som oprindelige jordiske Væsener, der ere optagne til
Himlen. 1 vore Sagn hude vi kun omtalte de saakaldte Siagtut eller
de Adspredte, nemlig de 3 Stjerner i Orions Bælte, som have været
Mennesker, der forvildede sig paa Fangsten og bleve borte. Disse
tilligemed I g dl o kok eller Igdluinak, et Væsen af Skikkelse som
Halvdelen af et paalangs kløvet almindeligt Menneske, omtales i
næsten eenslydende Sagn. At de i samme Sagn omtalte Gjæster ikke
-turde spise af et hældende Fad, blev af Fortælleren forklaret
saaledes, at de havde Saar, som ikke vare lægte, og at disse i saa Fald
vilde bryde op.
Blandt de Magthavere, hvis Væsen mere eller mindre bestod i
Varetagelsen af deres bestemte Omraade, uden at der forøvrigt
tillagdes dem synderligt af andre Egenskaber, nævnes: Luftens Inua,
Madlystens Inua og Ine r ter rissok eller Forbyderen, d. e. den
som giver Menneskene visse Afholdenheds-Regler. Men forøvrigt er
Anvendelsen af Begrebet Inua, som omtale, næsten ubegrændset.
B. Hexeriets Betydning er omtalt i det Foregaaende som den
oprindeligt væsentligste Aarsag til alt det Onde, som Mennesket er
udsat for, nemlig Døden og hvad der mere eller mindre leder til
samme, nemlig Sygdom og Mangel. Det kaldes ialmindelighed K
u-suinek, og kau udøves i Fonn af enkelte Handlinger, men den der
har opnaaet en vis Grad i at befatte sig dermed kaldes lliseetsok
eller Hex, og kan være enten Mand eller Qvinde. Det synes og som
om det kunde øves blandt de overnaturlige Væsener indbyrdes,
ligesom blandt Menneskene. Men Hexene antoge selv for en Deel hines
Egenskaber, idet de som Sjæle kunde forlade deres Legeme og nærme
sig dem, som de vilde skade, uden at være synlige for andre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
