Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 3) Om Maaden hvorpaa Mennesket ved høiere Hjelp kan bekæmpe det Onde og opnaae det Gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•197
lagdes derved megen Vægt paa at opkalde det efter en afdød
Slægtning, helst en af Bedsteforældrene. Men paa den anden Side turde
man ikke nævne Navnene paa Personer som nylig vare døde, hvorfor
man i Reglen til dagligt Brug benyttede et andet, og selv dette kunde
af samme Grund atter skifte. Barnets Navlestræng maatte ikke skjæres
over med en Kniv, men med en Muslingeskal, eller og bides af, og
brugtes ofte til Amulet. En Urinbøtte holdtes over den Fødendes
Hoved for at lette Forløsningen. Naar Barnet var et Aar gammelt,
slikkede Moderen det fra Top til Taa for at det skulde faae Sundhed.
1 Tilfælde af Dødsfald bleve den Afdødes Eiendele bragte ud af Huset,
for ikke at besmitte de Efterladte. Ligeledes maatte alle
Huusfællerne bringe deres Sager ud, men tage dem ind igjen om Aftenen,
efterat de vare udluftede. De der have baaret den Døde bort
ansees en Tidlang for urene og maae ikke foretage visse Ting. Alle
den Afdødes Slægtninge og Huusfæller maae i nogen Tid afholde sig
fra visse Spiser og Forretninger, alt efter Angakuts Forskrift.
Saalænge Sorgen varer, maae Qvinderne ikke vadske eller pynte sig eller
binde Haarene op, og naar de gaae ud bære de en særegen
Sørge-hætte. Naar Nogen døde i Huset, bares han ud igjennem Vinduet, og
i et Telt ud under Bagsiden. Ifølge en Meddelelse fra Labrador
maatte et lille Barn ikke spise Indvolde, ei heller Spæk fyldt paa
Sælhundemaver, eller Kjødet paa de indre Ilibbeen eller paa det
øverste af Skulderbladet. Ved et Barns Fødsel tog man Hjerte,
Lunge, Lever, Kallun og Mave, derefter blev Barnet slikket efter hele
dets Længde, og Moderen spiste Blandingen for at skaffe Barnet Sundhed
og langt Liv. Naar en Qvinde havde sit Maanedlige, turde hun ikke
foretage urene Arbeider, heller ikke røre ved noget urent Dyr.
Herhen hører ogsaa forskjelligt som er at iagttage med Hensyn
til Fangsten, deriblandt især Hvalfangsten, da Hvalen kan skræmmes
ved forskjellig Ureenlighed eller Uorden. Om al Slags Fangst gjælder
den Tro at Gavmilhed med dens Udbytte sikkrer fremtidigt Held med
samme. Under Hvalfangsten maatte de Qvinder, som bleve hjemme,
vadske sig, holde sig stille og lade Lamperne være slukkede. Naar
en uheldig Fanger var hos en heldig sammen med en Angakok,
pleiede denne at skjære et Stykke Lever ud af den Sidstes
Sælhund og gav det til den første, som langsomt tyggede og spiste det.
Offringer (minglllerterrineK eller aitsuineK) havde en mere
indskrænket Anvendelse. Naar undtages Rævekjød til Kungusotarissat,
oft’redes der især til bestemte Fjeldes, Forbjerges, lisfjordes o. s. v.
Inue, og helst paa Reiser for at forebygge visse Farer. Man brugte
da at kaste Fødevarer og andre Brugsgjenstande ud i Havet paa
Forbireisen. Sjeldnere maae Bærsamlere paa visse Steder henlægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
