Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 3) Om Maaden hvorpaa Mennesket ved høiere Hjelp kan bekæmpe det Onde og opnaae det Gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•196
Tupilekkeu adskilte sig fra Amuleten derved at det var Benytteren
selv som ogsaa erhvervede sig den, og at Erhvervelsen maatte skee i
Hemmelighed. Dette saavelsom det at Hensigten med den altid
nærmest var en Andens Skade, kunde vel tyde paa, at denne Konst var
Hexeri, hvilket dog modsiges af nulevende Grønlændere. Det er jo
nemlig ikke den enkelte Handlings men selve Konstens Overleverings
eller Udsprings Hemmelighed, der stempler Hexeriet som noget Ondt,
og hvad Hensigten angaaer, da kan den jo være tilladelig, nemlig
forsaavidt den er Forsvar, eller rettet mod en Fjende, der af
Samfundet ansees for at have fortjent den paatænkte Straf. Hensigten
kan paa den anden Side ogsaa være ond, uden derfor at helliges ved
Midlet eller uden at Midlet derfor bliver slet. Baade Serratit, Arnuat
og selve Angakounek kunde misbruges og en Angakok tillige være
Iliiseetsok. Naar derfor Tupilekker undertiden tilskrives lliseetsut,
behøve de derfor ikke at være Hexeri, hvorvel Meningen altid bliver
noget tvivlsom. En Tupilek kunde vende sig mod sin Ophavsmand
og fortære ham, naar han begik en Feil under Handlingen eller
udsendte den mod en Fjende, som beskyttedes ved en høiere Magt; heri
udtaler sig altsaa tydeligt en Straf for Misbrug.
Leveregler bestode fornemmelig i Faste og Afholdenhed,
men angik ogsaa Klædedragt, Ophold i fri Luft og de
daglige Sysler i det Hele. De vedkom deels regelmæssige Tilstande i
Menneskelivet, navnlig Qviudens, Barnets og de Sørgendes, deels
særegne eller tilfældige, navnlig Sygdomme. De vare deels givne een
Gang for alle, deels foreskreves de for visse Tilfælde, men de
overholdtes strengt. Gjennem Leveregler synes man at have dyrket
foruden selve Inerterrisok, Luftens, Maanens og andre Omraaders Inue
som raadede for Veirlig og Fangst, saa og de Afdødes Sjæle. —
Barselqvinden maatte ikke arbeide og ikke nyde Kjød, undtagen det
var af hendes egen Mands Fangst og Indvoldene ikke vare saarede, men
derimod nok Fisk. Et Par üger efter Fødselen maatte de spise Kjød,
men Benene, som de pillede af, maatte ikke bæres ud af Huset. Ved
det første Barsel maatte de ikke spise Hoved og Lever. De maatte
hverken spise eller drikke under aaben Himmel. De havde deres
Vandspande for sig selv, og naar nogen uforvarende kom til at drikke
af dem, maatte Resten hældes bort. Deres Mænd maatte heller ikke
arbeide eller kjøbslaae i nogle Uger. De brugte ogsaa at trække
Støvlen af det ene Been og lægge den under Skaalen, som de spiste
af, for at Sønnen skulde blive en god Fanger. Saalænge Barnet var
spæd, maatte der ikke tændes Ild hos dem, ei heller koges over deres
Lampe m. m. Man brugte heller ikke at kjøbslaae hvor der fandtes
en Syg. Strax efter Fødselen gives der Barnet et Navn, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
