Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 3) Om Maaden hvorpaa Mennesket ved høiere Hjelp kan bekæmpe det Onde og opnaae det Gode - 4) Angakounek eller Præstedømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•199
spise en enkelt Bid om Dagen og kun drikke af en Muslingeskal, saa
at huu blev ganske afmagret.
Kiligtisiak var den, der som Barn af en Angakok var bleven
opdragen til at Nalusaerutok, fornemmelig ved at sidde paa hans Skjød
under Aandebesværgelsen (Sardliak).
Ke laumas sok og Ner fal a s sok vare Folk, som havde forsøgt
paa at blive Angakut og, uden at kunne opnaae dette, dog havde
faaet Evne til at opdage skjulte Ting og Aarsager. Den sidste
udførte dette liggende udstrakt paa Ryggen, den første ved »Kelaunek«
eller »Hovedløften«, soin bestod i at binde Hovedet af et liggende
Menneske, navnlig en Syg, til en Løftestang og ligesom prøve dets
Tyngde, for derefter at udforske Tilstanden. Dog udøvedes nok den
samme Konst ogsaa af Uindviede, navnlig Qvinder, ligesom der ogsaa
synes at have været endnu andre Arter af saadanne ufuldstændige
x\ngakut. Det er blandt andet ikke klart, 0111 man blandt de her
nævnte Tilstande ogsaa skal regne den at, være »Poulik«, d. e.
begavet med »Pouk« eller Ham, som er omtalt under Amuleten.
4) AngakoiiiieK eller Præstedømme.
%
Om Betydningen af Angakut som de eneste Mennesker der havde
modtaget umiddelbare Aabenbaringer fra Tornarsuk og af ham erholdt
en Magtfuldkommenhed, hvorved de bleve til et Mellemled mellem de
høiere Magter og Menneskene, saa at de deels kunde hjælpe disse
umiddelbart, deels give dem Anviisning med Hensyn til alt hvad der
er at iagttage af Hensyn til disse Magter, er der talt i det Foregaaende.
Ordet angäkoK kan med Hensyn til imdelsen ikke godt paa
almindelig Maage udledes af en Stamme, inen det synes dog ialtfald
beslægtet med ailgivöK, er stor, og endnu nærmere med ailgajOK, den
ældre, angajoi’kat, Forældre. I Beretninger om de vestlige og
asiatiske Eskimoer hersker der en stor Forvirring med Hensyn til hvad
man kalder deres »Schamaner«. Thi her kommer til den sproglige
Misforstaaelse den store Ukyndighed om de Indfødtes religiøse
Begreber. Det er høist mærkeligt, at i en Ordfortegnelse netop fra den
Eskimostamme, som i enhver Henseende er allerfjernest fra
Grønlænderne, nemlig Indlands-Eskimoerne ved Floden Kuskokwim, sees
»Schaman« oversat ved: Tungalik og Analchtuk. Thi det sidste
kunde vel tænkes opstaaet ved at den oprindelige Opskriver har hørt
det samme Ord som Grønlændernes angåkoK, og det første er jo
ligefrem det grønlandske töriialik, d. e. ensom har Tornakker, hvilket
jo ogsaa er Definitionen paa en Angakok. Ifølge en anden Opgivelse
skulde Benævnelsen hos de samme Eskimoer være Tungak eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
