Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 4) Angakounek eller Præstedømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•200
T u n n ak, men derimod hos Tschnagmiut (skal vel være: siiiauiiut,
Kystboer) nærmere Behringsstrædet: Tungalik, og hos en tredie Stamme
paastaaes »Høvding« at hedde Angaigok, og endelig hos en fjerde
i hine samme vestlige Egne: Kallaaluch, som jo næsten lyder som
det grønlandske kalåleK, en Grønlænder i Modsætning til Europæer.
Afseet fra denne sidste ret gaadefulde Opgivelse, vil det sees, at de
øvrige hentyde til Ligheden baade i Sprog og Religion hos de fjernt
adskilte Stammer, forsaavidt saadant overhovedet kan skee gjennem
en enkelt Benævnelse.
Baade Qvinder og Mænd kunde blive Angakok og der synes at
have været to eller muligen endog flere Grader af denne Stilling. I
de ældre Skrifter betegnes den høiere Grad aldeles skarpt ved
angä-kOK pülik, men dette synes ialtfald ikke almindeligt at antages af de
nuværende Grønlændere, hvorimod der omtales andre Kjendemærker
paa de forskjellige Grader. Derimod synes selve Angakok-Graden
at have været mere skarpt begrændset. Uddannelsen til samme
begyndte som oftest fra Barndommen af, idet en Angakok først opdrog
Barnet som Kiligtisiak. Det overvandt derved Skrækken for
Aandeverdenen, og dets Blik aabnedes for samme. Men senere udfordredes
der Selvvirksomhed, nemlig Fasten og Paakaldelse af Tornarsuk under
Ophold paa eensomme Steder. Sjælen opnaaede derved en vis
Frigjørelse fra Legemet og Omverdenen, Tornarsuk viste sig omsider og
gav Lærlingen en Toruak (töl’liaK), d. e. en hjælpende Aand, som
han senere ved visse Midler kunde hidkalde naar det behøvedes.
Medens dette foregik, tabte Lærlingen sin Bevidsthed (efter Nogle i
tre Dage) og naar han vaagnede igjen, vendte han tilbage til
Men-skene. Angaaende den nærmere Maade hvorpaa alt dette skete,
fortælles der forskjelligt saavel i Skrifter som af de nuværende
Grønlændere. Det er en gjennemgaaende Forestilling i flere Sagn, at der
til den forudgaaede uddannelse som Kiligtisiak hørte Overvindelse af
Frygt for Graven og Opnaaelse af Evne til at kunne see disses Inue.
Endvidere tales der endnu paa mange Steder om angåkusarlit, d. e.
Klippehuler, i hvilke der fandtes en SteenHade, og paa samme en
mindre Steen, med hvilken den vordende Angakok maatte gnide paa
hiin, indtil Tornarsuk lod en Stemme høre fra Jordens Dyb. Efter
Nogle var det kun de mindre Angakut som opstode paa denne Maade,
hvorimod de større lode deres Blod udsuge af Orme og Kryb i en
indtørret Indsø, hvorved den omtalte Besvimelse indtraadte.
Undertiden sættes begge Maader i Forbindelse. Efterat være vaagnet til
Bevidsthed betinder den nye Angakok sig i nøgen Tilstand, hvorpaa
hans Klæder komme flyvende gjennem Luften og bedække ham af
sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>