Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 4) Angakounek eller Præstedømme - 5) Troen i dens Anvendelse paa Livet, Sæder og Skikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•204
At skaffe Fangst i angnssorsaineg eller pilersaineK), deels ved
at drage til Amakuagsak og befrie hende for Agdlerutit, deels ved at
paakalde en Tornak, som kaldes Kivingak og viser sig som et med
Sælhunde bedækket Istjeld.
Naar en Angakok kaldtes til en Syg af nogen Anseelse, og han
saae, at der ikke var Haab mere for denne, pleiede han, om muligt
med flere i Forening at trøste ham paa høitidelig Maade, idet han
under dæmpet Sang og Trommespil skildrede Lyksaligheden hiinsides
Graven.
Angakut brugte under deres Forretninger et særegent Sprog,
dannet meest ved billedlige Udtryk og Ordbytninger af det
almindelige grønlandske.
Ved en Angakoks Død forefaldt der i Reglen Særsyn. Det var
som om hans Sjæl havde en særegen Vanskelighed ved at forlade
Legemet, han kunde henligge som halvdød og leve op igjen gjentagne
Gange. Efterat Døden var paafulgt og 5 Dage forløbne, viste han sig
let som Gjenganger.
5) Troen i dens Anvendelse paa Liret, Sæder og Skikke.
Under Stammens store Adspredelse udgjorde Sagnet og sammes
Hovedindhold, den religiøse Tro, det eneste fælleds Baand ligesom
atter Troens Bærere, Angakut, afgave den nærmere Sammenknytning
for de enkelte mindre Samfund. Troen var derfor mere, end hos
Folkefærd af et høiere Udviklingstrin, Rettesnoren for alle Vedtægter
lige ned til det daglige Erhverv med de til samme hørende Redskaber
og deres Afbenyttelse, og herpaa grunder sig selvfølgelig den ringe
Tilbøjelighed til Forandring i nogen Retning. Først og fremmest er
her at bemærke, at den eneste Ovrighed som fandtes tillige var den
præstelige Myndighed. Det er en Selvfølge, at Angakut, som selv
hidledede hele deres Magt og Myndighed fra et nærmere Forhold til
en høiere Aandeverden, i al deres Virken maatte lade sig lede af
Troen paa denne. De maatte fremfor alt vaage over Vedtægternes
Overholdelse eller over Alt hvad der har været at iagttage for ikke
at fornærme Naturens usynlige Magthavere. Men forøvrigt grundede
deres Indflydelse sig selvfølgelig ogsaa derpaa, at de vare de meest
fremragende iblandt deres Landsmænd i Henseende til Indsigt og
Forstand. Naar de saaledes antoges at kunne gribe ind i Naturens
sædvanlige Gang til Fordeel for deres Tilhængere, naar de hk Isen
til at vige fra Land og Sødyrene til at indfinde sig, helbrede
Sygdomme blot ved Ord eller ved deres Aande o. s. v., og naar Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
