Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•210
Dage har hiin været den, som har gjort størst Lykke, under de mange
Reiser og Omflytninger er den bleven udbredtog overalt hyppigst
fordret hos Fortællerne, der saa have lokaliseret den og gjort den til
Repræsentant for alle Krigsbegivenhederne af det Slags ialmindelighed.
Naar man med dette Exempel for Øie gjennemgaaer hele vor
Sagnsamling synes følgende formeenflig ældgamle Sagn hvert for sig at
kunne være opstaaede af en Række eensartede Begivenheder:
1. Om et Togt til Indlandsboerne og Erhvervelse af Metalknive
hos dem.
2. Om en Mand, som nedstammede baade fra Kystboer og
Ind-landsboer og hans Bedrifter blandt begge.
3. Om Brødrene der besøgte deres Søster, der var bleven gift
blandt Menneskeæderne.
4. Om et Overfald, forøvet paa Kystboer, Iivorved kun nogle
Børn undslap, vandrede over Land og udførte store Bedrifter.
5. Om to Brødre, der boede ved Mundingen af en Fjord, og af
hvilke den ene blev overfalden af Fjender, hvorpaa den anden
hævnede ham.
6. Om en Qvinde, der opholdt sig afvexlende hos Kystboer og
ludlandsboer, og satte Splid mellem begge.
7. Om en Qvinde, der flygtede til Indlandsboerne.
8. Om en Qvinde, der opsøgte sin Broder blandt Indlandsboerne.
9. Om en Qvinde, som blev røvet af Indlandsboerne.
10. Om Mændene, som efterhaanden forsvandt ved at begive sig
ind i en Fjord.
11. Om en Mand der tæmmede vilde Dyr til Slædedyr og ved
deres Hjælp opsøgte sin røvede qvindelige Slægtning paa Akilinek.
12. Om forskjellige Reiser til Akilinek.
Mere usikkert er det med Hensyn til de Sagn, der handle om
Kystboerne alene, deres indbyrdes Stridigheder, og berømte Mænd
iblandt dem, hvorvidt man skal antage, at de beroe paa historiske
Begivenheder, der ere foregaaede før eller efter Bosættelsen i
Grønland. Det synes dog, at domme efter de klimatiske Forhold og visse
Arter Fangst, der især hyppig omtales, som om alt mere eller mindre
tyder paa de nordlige Egne, i hvilke Grønlændernes Forfædre maae
have opholdt sig førend de kunde komme til Grønland. I det
følgende Afsnit om Eskimoernes Oprindelse skulle vi nærmere drøfte de
Slutninger, som kunne drages at hine historiske Sagn.
At Sagnene have et digterisk Indhold følger allerede af sig selv,
thi uden dette havde de ikke kunnet fængsle Opmærksomheden og
nære Indbildningskraften hos Tilhørerne, eller med andre Ord omfattes
med den Kjærlighed, som har bevaret dem uforandrede i over 1000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
