Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•209
ondt, Iiiarsorkik og alle de forskjellige som handle om Kivigtut,
Ing-nersuit, Angiakker, Reiser til Maanen, Angakuts A/indebesværgelser
ialmindelighed o. s. v.
Som fortrinsviis historiske maa man vel nævne alle de nyere
Sagn, og disse ere vel de eneste reent historiske. De ere som
saadanne et Billede paa Folkets Adsplittelse i smaa Samfund, der hvert
for sig kun vedligeholder Mindet om hvad der er foregaaet i de Egne,
det nærmest kjender, og blandt dets egne nærmeste Forfædre. Disse
Fortællinger gaae i Reglen kun 100, sjeldnere 150 Aar tilbage i Tiden,
men Fortællerne vide i Reglen nøie Beskeed med Genealogien for det
samme Tidsrum eller for 5 til G Slægtled. Skjøndt Personerne og
Hovedbegivenhederne i deres Liv ere virkelig historiske og stemme med
hvad man fra anden Side veed derom, ere Fortællingerne forøvrigt
udsmykkede med Bestanddelene af de gamle Sagn og navnlig griber
Aandeverdenen ind i Begivenhederne. I og for sig have alle de nyere Sagn
derfor kun en temmelig indskrænket Interesse; en stor Deel af dem, som
Forfatteren har modtaget, ere derfor slet ikke optagne i Samlingen,
og deres Antal gaaer forøvrigt vistnok i det, uendelige. Vigtigere
derimod var det, om man kunde udfinde den historiske Kjærne, der
ligger skjult i de gamle Sagn. Ogsaa blandt disse gives der nogle
som man kunde kalde fortrinsviis historiske. Først og fremmest er
der at bemærke om disse, at de ere i høi Grad lokaliserede, at ikke
alene Natur- og Menneskeliv ere forandrede og afpassede efter
Forholdene i det Land, som en større Afdeling af Stammen er
ben-Hyttet til, efterat Sagnene ere opstaaede, f. Ex. Grønland, men endog
hver enkelt Fortæller henlægger Begivenhederne til Egne, der ere
enten ham eller hans Tilhørere bekjendte. Denne sidste Lokalisering
have vi dog saavidt muligt udeladt i denne Sagnsamling. Dernæst
synes man at kunne spore, at der har været en almindelig
Tilbøie-lighed til at, sammendrage alle Fortællingerne, der handlede om
Begivenheder af en vis indbyrdes Lighed, til en enkelt Fortælling. Denne
Hegel synes der at haves en ligefrem Erfaring for i Sagnet om
Un-gortok, der hører til de faa , der ligesom danne en Overgang mellem
de gamle og nye Sagn. Ruinerne efter cle gamle Nordboer findes
som bekjendt hovedsagelig i to Egne af Sydgrønland, omkring
Juliane-haab og omkring Godthaab. Det kan jo ikke feile, at der i de
nærmeste Aar efter deres Undergang - maa være blevet fortalt mange
forskjellige OKllialårutit om dem. Men alligevel er der af disse
egentlig kun to tilbage, og det. betydeligste af dem, nemlig det om
Ungortok, der skildrer en Krig mellem Eskimoerne og Nordboerne,
fortælles eens for begge hine Egne. Af de mange Fortællinger, som
saadanne Sammenstød i de forskjellige Fjorde i Nordboernes sidste
Hink : K.iOcimoiake Æventyr og Sagn. II. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
