Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•215
Naar man undersøger, hvorvidt Eskimoerne udenfor
Sagndigt-uingen have havt noget som kunde forestille Videnskab, falder
Udbyttet meget tarveligt ud. Man maatte hertil vel regne nogle Spor
af Lægekonst samt Stjernekundskab og Tidsregning. Medens nogle
Himmellegemer have Navn efter den mythiske Oprindelse, man tillagde dem,
synes andres Benævnelser at være opstaaede ganske som vore
Stjernebilleders, saasom tngto (Rensdyret), den store Bjørn, Kelllgtüssat
(ligesom gjøende, d. e. Hunde), Syvstjernen o. s. v. Det er næsten
mod Sprogbrugen at betegne et Tidsrum med bestemte Tal,
hvorimod man indskrænker sig til Udtryk soin: i gamle Dage, forleden
Aar, for et Par Dage siden o. s. v. Derimod havde Grønlænderne
en nogenledes sikker Inddeling af Aaret efter Maaneskifter og de
Naturbegivenheder eller de Sysler, som Aarstiderne føre med sig.
Solhvervstiden om Vinteren bestemtes efter Solens Høide eller Skin
paa Bjergtoppene, hvor den ikke er for langt under Horizonten, med
en Nøiagtighed af 2 til 8 Dage. Inddelingen i Vinter, Foraar,
Sommer og Efteraar var noget forskjellig efter Erhvervet og Dyrenes
Vandringer i de forskjellige Egne. Hos de vestlige Eskimoer synes
der istedetfor Foraar og Sommer at være »vordende Foraar« og
Foraar, eller som den engelske Forfatter skriver, Openraksak og Openrak,
hvilket svarer til det grønlandske liperiiagSSaK og uperiiäK.
Sluttelig bemærkes, at skjøndt de nuværende Grønlændere lægge
særdeles gode Gaver til Tegning og Skrivning for Dagen, synes der
hos de oprindelige neppe at have været Spor til nogen tegnende eller
formende Konst, naar maaskee undtages nogle smaa Billeder,
udskårne i Been og Træ, som af og til ere fundne i Grave, og som
nærmest synes at have været Legetøi for Børn. Derimod forefandt
man hos Vest-Eskinoerne en meget udviklet Konstt’ærdighed i at
udskjære Billeder i Been og navnlig i at pryde deres Redskaber med
saadanne.
VI.
Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag.
Det har været og er vel endnu den meest almindelige Mening,
at Eskimoerne ere nærmere beslægtede med Asiaterne end med de
øvrige Amerikanere, og at de følgelig ere indvandrede fra Asien af,
ganske afseet fra hvorledes det øvrige Amerika er blevet befolket.
Den oprindelige Grund til denne Antagelse er vel en gammel Fordom,
ifølge hvilken man i alle Henseender har søgt at hævde den gamle
Verdens Fortrin for den nye, men forøvrigt har man ogsaa stottet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
