Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•214
tilføie, at der findes enkelte Sagn, der hverken have historisk eller
religiøs Betydning, men saa godt som kun ere Digtninger til
Underholdning, saasom: Kasiagssak, de forskjellige Fortællinger om gamle
Ungkarle o. a.
Af det som vi allerede have anført angaaende Sange eller
Ivn-gerutit, vil det fremgaae, at de foruden Digtekonst tillige ved at
foredrages komme til at indbefatte baade Musik og Skuespilkonst.
Vi kunne her tilføie, at det vel endog fortrinsviis er denne Maade at
foredrages paa, som giver dem deres Værdi; de Exempler paa
Ivnge-rutit som vi have tilføiet efter Sagnsamlingen, ville vise, at Ordene
ere ialtfald for os temmelig indholdsløse: vel kan det være, at disse
Prøver paa Sange just ikke ere de heldigste Udvalg, men noget, soui
skulde være betydelig forskjelligt fra de bedre iblandt dem, kan man
dog under ingen Omstændigheder antage at der skulde have været,
frembragt. Foredraget har været Hovedsagen, de afbrudte Ord og
Sætninger synes ogsaa ligesom ganske at. være afpassede efter Tilhørere,
der blot behøve en Hentydning for at fatte Meningen. Saaledes foredragne
under de Omgivelser hvor de høre hen, kunne de have havt stor
Virkning, men opskrevne i Oversættelse og læste i et fremmed Land
kunde de let give Anledning til en Misforstaaelse, om man ikke
udtrykkelig henledede Opmærksomheden herpaa. Forøvrigt vil det af
de meddeelte Prøver sees, at de Sange, der ikke gik ud paa
Synge-strid, handlede deels om Naturen, deels om Fangsten, især Jagten
paa Landjorden og Sommerens Glæder, i hvilken Henseende de
afvige noget fra Sagnenes fremherskende Æmner. Ogsaa Kjærligheden
omhandles, men i Reglen paa en for vore Øren prosaisk, tildeels
ogsaa høist upassende Maade i nogle, som af den Grund ogsaa
forstørstedelen ere udeladte. Sangeren siges i høi Grad at have kunnet
give sit Foredrag Udtryk ved Hjælp af Trommen samt Minespillet og
Bevægelserne med det indtil Beenklæderne nøgne Legeme.
Forfatteren har en enkelt Gang havt Leilighed til at høre en Efterligning af
denne gamle Sangkonst, saaledes som den endnu paa enkelte Steder
øves i Grønland. Melodien i denne Sang var høist eensformig og
slæbende. Derimod synge Qvinderne ved Julianehaab, naar de roe
paa Baadereiser, forskjellige Sange, hvoriblandt Smædeviser ganske
efter den gamle Fonn; Melodierne til disse Sange ere mere
eiendommelige og tildeels udtryksfulde og smukke samt, saavidt man kan
skjønne, virkelig opstaaede hos Folket selv, hvorimod Grønlænderne nu
forøvrigt ogsaa have Tilbøieliglied til at optage fremmede Melodier og
omforme dem mere eller mindre, Sclcl ett det undertiden er vanskeligt
at opdage hvorledes de ere opstaaede, og om de ogsaa virkelig ere
udførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
