Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•220
de have lukket Baaden foroven, og saaledes er Kajakken opstaaet, og
denne har atter ledet til Opfindelsen af de øvrige mærkværdige
Redskaber til Kajakfangsten. Forsaavidt det maatte forholde sig saa,
at de Hunde som Indianerne holde, ere forskjellige fra Eskimoernes,
og at disse sidste antages at nedstamme fra den nordligste Ulveart,
maatte man vel og formode, at Hundeslæden er bleven opfunden og
de dertil fornødne Trækdyr afrettede, for dermed at befare det frosne
Hav om Vinteren. Ligesom ved de større eller mindre Stammer, at
hvilke Amerikas Urindvaanere bestaae, leve i en stadig indbyrdes
Krigstilstand, saaledes maatte der isærdeleshed snart opstaae et saa
dant fjendtligt Forhold mellem de nye Kystboer og de mere
krigerski-Stammer, der trængte bag efter dem; omsider bleve alle de
oprindelige Indlands-Eskimoer trængte ud til Havet, og den stadige Krig
med deres fælleds Fjender i Indlandet maatte fremkalde det
Sammenhold imellem dem, som endnu behøvedes for at fuldende den
Udvikling, ved hvilken de senere ere bleve staaende, idet de nemlig
samtidig begyndte at adskilles og udbrede sig over de aleutiske Øer, til
den asiatiske Kyst og mod Øst til Grønland og Labrador.
Den her opstillede Gisning, som nærmest er grundet paa de
geografiske Forhold, synes ogsaa at svare til de ældre Sagns rigtignok
meget skjulte historiske Indhold. Vi ere allerede i det Foregaaende
komne til nogle Slutninger angaaende Maaden hvorpaa dette turde
være at udtyde, navnlig følgende: 1) At de Mennesker og Dyr, som
Grønlændernes Forfædre i et tidligere Hjem ere komne i Berøring
med, ere at søge blandt de overnaturlige Væsener, med hvilke de
luive befolket deres nuværende Land, hvilket ligefrem er beviisligt
med Hensn til de Dyr, for hvilke de endnu have bevaret det Navn,
som de bære hos Eskimoerne i de Lande, hvor de findes. 2) At
Sagnene i Hovedsagen ikke ere opstaaede i Tidernes Løb og saaledes
af ganske forskjellig Alder, men i et bestemt Tidsrum, efter hvilket
der saa er indtraadt en Stilstand i Sagndigtningen og man har
indskrænket sig til at bevare og benytte de gamle, samt endvidere at
dette Tidsrum maa være nærmest det samme som det, i hvilket hele
den øvrige Forandring i Kulturtilstanden er foregaaet, saa at altsaa
hine overnaturlige Væsener kunne give os et Vink om de Egne, i
hvilke vi maae søge Skuepladsen for denne Forandring. 3) At en
Hække af Begivenheder eller Bedrifter, som ligne hverandre eller
gaae ud paa de samme Formaal, men hvorom der fra først af er
bleven fortalt forskjellige Beretninger, ved at blive til egentlige Sagn
ere sammensmeltede til en enkelt Fortælling, hvilket vi nærmest have
sluttet os til fra Sagnet om Ungortok, der saaledes kommer til at
forestille en Række af Sammenstød, forefaldne mellem Eskimoerne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
