Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•219
at det nordvestlige Hjørne at Amerika omtrent fra 60 " N. B. af er
gjennemstrømmet af større og mindre Floder, der netop kunde tænkes
at have forsynet hele Kysten fra Alaska til Mackenziefloden med
Beboere. Uisse Floders bugtede Løb, de mange Billoder og Indsøer
gjøre, at der gives en Forbindelse over Land imellem dem indbyrdes
paa mange Steder og heelt op til deres Udspring i det tjerne
Indland. Ilvad vi foran have anført om den aarlige Handelsforbindelse
paa hele den samme Kyst, viser, at Indbyggerne selv efterat have
taget Bolig ved Havet kunde vedligeholde en ikke ringe indbyrdes
Samfærdsel. Endelig synes der, efter den nuværende Beboelse af hine
Elodbreder ved andre Stammer at dømme, at være al Grund til at
antage, at de maae have kunnet afgive et langt større Antal af Beboere
til Kysten end der svarer til sammes eskimoiske Bebyggelse, at der
altsaa ogsaa har kunnet være et Overskud til at udbredes over de
udstrakte Kyster mod Øst og over til den asiatiske Side. Det
synes som om vi saaledes have alle Betingelser samlede for at en
Befolkning, der allerede som Indlandsboere udgjorde een Stamme med
fælleds Sprog, eller hvis vi ville tage Hensyn til Aleuterne, maaskee
to oprindelige Stammer, kunde bosætte sig paa Kysten, uddanne sig
en ny fælleds Levemaade og endelig spredes ad over de øvrige Kyster
indtil Grønland og Labrador.
Naar man seer hen til den oftere omtalte Stillestaaen eller
overordentlig ringe Forandring i Kulturtilstand, som Eskimoerne have
været underkastede i det Tidsrum af henved 1000 Aar, siden
Europæerne have begyndt at kjende til dem, er det indlysende, at ganske
særegne Omstændigheder maae have ægget dem til Virksomhed
dengang de uddannede sig til det, de nu ere. Thi som vi saae, have
de paa een Gang uddannet sig i alle Retninger, i Opfindelser og
Levemaade, i Religion og Sagn, men ere saa senere atter standsede
i dem alle. De ydre Anledninger til Forandring og nærmest da
til Fremskridt i Kultur ere som bekjendt deels Sammenstød med
Fjender, der ægge et Folk til Sammenhold og Kraftaustrængelse, deels
Omflytning til nye Bopæle, hvor andre Naturforhold tvinge til at gjøre
nye Opfindelser for at friste Livets Ophold, begge disse Indflydelser
maae netop i høi Grad have gjort sig gjældende hos hine
Indlands-boer, da de gik over til at blive Kystboer. Først har vel deres
Vandring mod Nord og ud imod Kysten været foranlediget ved Tryk fra
andre Folkestammer. Men da de naaede Flodmundingerne var det
nærmest Naturforholdene, som paavirkede dem. Det er vel rimeligt,
at de allerede paa Floderne have forsøgt at betrække deres Baade med
Skind istedetfor Birkebark, thi derpaa seer man endnu Exempel hos
Indianerne, men først da de mødte Søgangen i Flodmundingen, maae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
