Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•224
man ikke vil antage, at Benævnelsen hidrører fra Jern, som Eskimoerne
«elv have tilveiebragt, nemlig af Meteorjern.
Den næste Række af Sagn, som turde lede os paa et Spor i
historisk Retning er den, som handler om det gaadefulde Land hiinsides
Havet, som kaldes Akilinek. I Grønland forstaaer man nu derved
Labrador og Landene nordenfor samme, men Forestillingen om at der
findes Land i denne Retning er sikkert først indført af Europæerne,
og der er intet Spørgsmaal om, at Grønlænderne have medbragt deres
Sagn om Akilinek ligesom de andre Sagn, fra et tidligere Hjem, altsaa
som vi ville forudsætte fra hine samme Egne hiinsides
Mackenzie-Hoden. Landet Akilinek kan da ikke godt blive andet end den
asiatiske Kyst tilligemed St. Laurents-Øen og de mindre Øer i
Behrings-strædet. Saasnart Eskimoerne vare blevne Beboere af Havkysten og
havde lært at færdes paa Havet, maatte disse Lande jo blive det
første Maal for deres Opdagelsesreise!’, som de senere fortsatte indtil
Grønland og Labrador. Fra Øerne i Behringsstrædet skal man kunne
see Fastlandet paa begge Sider. Det kunde jo altsaa ikke feile, at
noyle af de nye Kystboer maatte flytte over og bosætte sig der,
forsaavidt de ingen Hindringer inødte, og dette maatte skee længe førend
hine fjerne østlige Lande bleve bebyggede. De nuværende asiatiske
Eskimoer leve, som vi alt have anført, i et venskabeligt Forhold til
deres Indlandsboer, Tscbukscherne, men have, som det synes med
disse i Forening, ialtfald til visse Tider levet paa Krigsfod med deres
Stamfrænder hiinsides Strædet og paa St. Laurents Øen, idet
Beboerne af visse mindre Øer ligesom vare neutrale og dreve
Mellemhandel mellem begge. Det er en bekjendt Sag, at der deels ved
Krigene, deels i Tilfælde af Strandinger gjøres Slaver og at disse
Slaver, navnlig qvindelige, sælges af Kyst- til Indlands-Tscbukscherne,
samt at ogsaa de sidste befare Behringsstrædet om Sommeren i Baade
og om Vinteren vise sig paa samme i Rensdyr-Slæder. Paa den
anden Side kjende saavidt vides Nordamerikas Indlandsboer intet til
at bruge Trækdyr til Slæder, denne Opfindelse tør altsaa antages at
være gjort af Eskimoerne først efterat de vare blevne til Kystfolk.
Man antager, som omtalt, at det er Polarlandenes Ulv som de have
benyttet hertil. Naar vi erindre, at der gives et Sagn, som hører til
de bedst bekjendte i li le Grønland og som gaaer ud paa at skildre,
først hvorledes en Qvinde bliver borte og formodes bortført til
Akilinek, dernæst hvorledes hendes mandlige Slægtning opsøger vilde Dyr
for at afrette dem til at trække Sladde, hvorledes han
gjenfinde)-hende i Akilinek, som gift med en Mand der ikke er nogen rigtig
Kystbo, og endelig hvorledes denne aflægger et, Hesøg med sin Kone
i hendes Hjem, kjørende i en Sladde der err forspændt med Rensdyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
