Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•225
da tale jo næsten alle Omstændigheder for at Sagndigtningen i denne
Fortælling har villet skildre forskjellige Begivenheder vedkommende
deels hiin Opfindelse, deels Berøringen med Akilineks Beboere.
Sagnet gjengives, som vi have seet, noget forskjelligt, men hine
Hovedpunkter ere altid de samme, og navnlig er det altid Rensdyrene, der
bruges som Trækdyr fra hiin, de glubende Dyr derimod fra denne
Side af Havet. Kajakkens Opfindelse synes derimod ikke at være
bleven foreviget ved noget Sagn, maaskee fordi den gik mere
grad-viis for sig ved en Forandring af Baadene, som havde været brugte
paa Floderne.
Efterhaanden som Eskimoerne uddannede sig til Kystboer og
traadte i et fjendtligt Forhold til Indlandsboerne, have de selvfølgelig
ved Siden af den fælleds Krig mod disse ogsaa begyndt paa indbyrdes
Stridigheder. Ærgjerrighed parret med Misundelse har ledet til
Voldshandlinger og disse have gjennem Blodhævnen indledet de Rivninger,
der vistnok have bidraget betydeligt til Befolkningens store
Adspiit-telse og Udbredelse. Det er derfor rimeligt, at der allerede i hiin
ældste Tid er opstaaet Fortællinger, af hvilke vore nuværende Sagn om
saakaldte stærke Mænd, Kappestrid, Drab og Hævn kun mere eller
mindre ere Gjengivelser. Særligt ville vi kun fremhæve, at de lange
Vandringer over Land fra den ene Kyst til den anden, som
undertiden omtales, i Forbindelse med Hentydninger til et endnu
strengere Klima, kun ved en Lokalisering synes at være overførte paa
Grønland, men forøvrigt bedre at passe paa det nordligste Amerikas
store Ølande og Halvøer.
Det gjelder nu om at undersøge, hvorvidt der ikke hos de
Folkeslag, der ere Eskimoernes nærmeste Naboer, skulde findes
Slægt-skabsmærker, der maatte stride mod den Gisning om deres Herkomst
som deels de geografiske Forhold, deels Sagnenes formeentlige
historiske Indhold har ledet os til. Vi have allerede omtalt de saakaldte
Indlands-Eskimoer, der slutte sig nærmest til de vestlige. Bredderne
af den store Flod Ko-Yukon ere beboede af Indianere heelt ud til
dens Munding, hvor de støde umiddelbart op til de eskimoiske
Kystboer, men ved Floderne nærmest mod Nord og imod Syd er det at
man træffer Indlands-Eskimoerne. Det er dog navnlig kun om de
sydligere at man har nøiere Underretning. De beboe Bredderne af
Floden Kuskokwim og dens Bifloder. Vi have allerede omtalt, at Sproget
er ganske eskimoisk. De have faste Vinterpladse paa flere hundrede
Indvaanere hver langs Floden, holde Slæder og Hunde og drive
Fiskeri paa Floden fra Kanoer, fange vel ogsaa mindre Hvaldyr,
navnlig Hvidfisk, som skulle gaae op i Floden, men de synes forøvrigt
ikke at vove sig ud paa Havet, fra hvilket de ogsaa ere adskilte ved
Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
