Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•227
gere end hos de fleste Indlands-Indianere, hvorimod hos
Nordvest-Indianerne ligeledes Jagten deelviis drives paa Havet, og Sandsen for
Boliger og Eiende le er endnu mere udviklet end hos Eskimoerne. I
Hovedsagen have dog hos alle disse Nordamerikas Urindvaanere
baade Næringsveie, Eiendoms- og Stands-Forhold ganske det samme
Præg. Hos de østlige Tinnier saavelsom hos Loucheux naaer
Fæl-ledsskabet og Ringeagten for Eiendom den høieste Grad, men’ selv
hos Nordvestindianerne, som endog have et Rangsystem, der
hovedsagelig er grundet paa Rigdom, er enhver Opsamling af Formue ud
over visse snevre Grændser umuliggjort ved visse Vedtægter, og
navnlig den at foranstalte store Høitider, ved hvilke alle
overskydende Eiendele hensynsløst bortgives, i enkelte Tilfælde endog
forsætlig tilintetgjøres, alt for at erhverve Anseelse og faae Adkomst
til Rang. Det er fra disse samme Indianere at Slaveriet har
udbredt sig til Aleuterne og de nærmeste Eskimoer, saa at Slaver ere
en gjængse Handelsvare langs hele dene vestlige Kyst, hvorimod det
er ukjendt hos de østlige Indianere, nærmest dog vel som en Følge
af deres øvrige Eiendomsløshed og omvankende Liv, der hverken
vilde tillade dem at føre saadanne Krigsfanger med sig, eller
levne nogen Anvendelse for dem. Men afseet fra dette Slaveri, som
grunder sig paa Krigens Ret over den Overvundne, ere ogsaa
Samfundsforholdene i Hovedsagen de samme hos Eskimoerne og alle
disse Nabofolk, al borgerlig Anseelse er mere end hos andre
Folkeslag grundet paa personlig Duelighed, og det er tillige den der i
Hovedsagen betinger den verdslige Øvrigheds, Høvdingdømmets Magt,
hvor der i det Hele findes et saadant. Saavidt skjønnes er der ogsaa
overalt en stor Lighed i Henseende til selskabelige Skikke, ikke blot
med Hensyn til Forlystelserne, Væddekampe og Lege, navnlig
Boltspillet, der er ganske lignende endog hos fjerne Indianerstammer, som
hos Grønlænderne, men ogsaa, ialtfald hos Nordvestindianerne, med
Hensyn til Syngestriden.
Gaae vi derimod over til de Folkeslag, der støde op til
Eskimoerne i Asien, da er Forholdet her et ganske andet. Naar undtages
den Kyst, som de selv beboe, findes der i hele den gamle Verden
ingen særlige Kystboer i Modsætning til Indlandsboer. Fra deres
Naboer, Tschukscherne, af og indtil Lapperne træffe vi her, med
Undtagelse af Kamschadalerne, udelukkende Ilyrdefolk, hvis Rigdom
bestaaer i deres Rensdyrhjorder, og som kun drive Jagt og Fiskeri som
underordnet Erhverv, eller Fiskeri isærdeleshed, forsaavidt som visse
Familier eller mindre Afdelinger af den samme Stamme ved
Forarmelse miste deres Rensdyrhjorde og opslaae faste Boliger ved
Floderne, sjældnere ved Ilavet. Medens saaledes hele Nordkysten af den
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
