Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•226
sumpet Lavland, hvorimod de Bredder, som de beboe, have en rig
Skovvæxt. I enhver af deres Bygder er der et stort »Kashiin«
(grønlandsk : Kagsse), der bruges til dagligt Ophold for Mændene, og
forøvrigt til festlige Sammenkomster, der beskrives ganske som
Grønlændernes hvad Bands og Sang med Syngestrid angaaer, men som
forøvrigt ere høist mærkelige ved aarlige Udstillinger, i hvilke enhver
Mands, saavelsom Drengenes Jagtudbytte udstilles, og hvor store
Uddelinger af Gaver linde Sted, alt for at give Ærgjerrigheden Næring.
En særskilt Stamme af Indlands-Eskimoerne, de saakaldte
Agoleg-miut vides i den nyeste Tid at være fordrevet fra sit Hjem i det
Indre og at have bosat sig ude ved Havkysten. Det er i denne samme
Egn, at Kenayerne, som udgjøre en Green af de egentlige
Indlands-Indianere , ere trængte over Bjergene ned til Havkysten, som de
besøge til visse Aarstider, efterlignende de omboende Eskimoer i
deres Erhverv, idet de have anskaffet sig, om end ikke Kajakker, saa
dog Skindbaade, og fange Delfiner med Harpun og Blære efter
Eskimoernes Opfindelse. Der turde saaledes muligen endnu kunne
paa-vises ligefrem af Erfaringen Exempler paa den Overgang fra Indlands
boer til Kystboer, ved hvilken vi mene at Eskimoerne ere blevne til
det, de nu ere, eller ialtfald den Maade hvorpaa Overgangen er bleven
fortsat, efterat de oprindelige Nybyggere paa Kysten havde gjort de
til Erhvervet paa Havet nødvendige Opfindelser.
Nærmest omkring de omtalte Indlands-Eskimoer eller ved
Eskimoernes sydlige Grændse paa Vestkysten synes der at være en ringe
gjensidig Indblanding mellem dem og Indianerne, fra hvilke de forøvrigt
overalt ere temmelig skarpt adskilte. Man har sammenfattet de forøvrigt
i talrige mindre Stammer deelte nordvestlige Indianere i tre Hovedgrupper:
Athabasker eller Tinnier, Nordvestindianere og Algonkiner. De sidste
støde kun op til Eskimoerne i Labrador. Nordvestindianerne danne
Eskimoernes Fortsættelse som Kystboer mod Syd, men Athabaskerne ere
at betragte som deres egenlige Indlandsboer fra Hudsonsbugten til
Behringstrædet, idet de atter deles i tre Afdelinger: de østlige,
Lou-cheux i Egnen af Mackenziefloden og Kutschin langs Ko-Yukon. Som
bekjendt er der i Nordamerika ikke forekommet noget Hyrdefolk eller
noget Spor af egentlig Qvægavl. Alle disse Eskimoernes nærmeste Naboer
have det tilfælleds med dem, at de leve af Jagt og Fiskeri og som.
Følge deraf liave den samme Mangel paa Sands for Eiendom. Hertil
kunde man endnu vel føie, at det især er Jagten som betinger deres
Levemaade og Samfundstilstand, om end Fiskeriet paa nogle Steder
yder den større Deel af de nødvendige Fødemidler. Hos Eskimoerne
er Jagten gaaet over til at blive en Jagt paa Havet, Boligerne nærme
sig mere til at være faste, Redskaber og Eiendele ere deels konstri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
