Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•229
naaet videre end til deres nærmeste Naboer, Tsehukscherne, der bruge
dem til Hvalfangst, hvorimod Korjækerne og Kamschadalerne bruge
andre Fangemaader for Sælhunde og Hvale, forsaavidt de efterstræbe
disse Dyr. Dog træffer man hos Kamschadalerne nogle Konstgreb
ved at fange Sælhunde paa Isen, der stærkt minde om Eskimoerne.
Men hos Kamschadalerne saavel som hos de øvrige Asiater, der drive
Jagt og Fiskeri, er det sidste paa samme Maade det overveiende,
som Jagten er det i Nordamerika. Kamschadalerne boe derfor ved
Floderne, tildeels langt inde i Landet, have saa godt som faste
Boliger, om end særskilte for Sommer og for Vinter, og vise ikke
Tilbøielighed til det omflakkende Liv, som Eskimoerne føre ialtfald
i den ene Halvdeel af Aaret. De ligne i de fleste Henseender de
fastboende Korjæker, ganske som om de kunde have havt en lignende
Oprindelse som disse, kun at slet ingen af deres Stamme havde
bibeholdt Rensdyravlen.
Hvad forøvrigt alle de Særkjender angaaer, der vedrøre
Næringsvei og Levemaade, da haves der som bekjendt hos Folkeslag paa et
lavere Kulturtrin kun faa saadanne, som kunne give Veiledning
til at udfinde deres indbyrdes Slægtskab, da der hersker den største
Eensartethed overalt, hvor Naturforholdene nogenlunde ere de samme.
Dette gjælder da ogsaa om de oprindelige Folkeslag i det nordligste
Amerika og i Siberien, naar vi fradrage de Særkjender, som ere en
Følge af Hyrdefolkenes høiere Udviklingstrin. Det staaer da tilbage
at anstille en Sammenligning i Henseende til Kulturlivets mere aandelige
Frembringelser: Sprog, Sagn og Religion. Men hvad Sagnene angaaer,
da tænkes der herved ikke saameget paa de Oplysninger, de kunne
give ligefrem ved deres historiske Indhold, som paa de Slutninger,
man kan drage af Ligheder i deres Indhold hos de forskjellige
Folkeslag, forsaavidt nemlig Lighederne ere af den Beskaffenhed, at de
forudsætte en fælleds Oprindelse eller ialtfald støtte andre Grunde for at
antage en saadan, paa lignende Maade som vi have benyttet dem til
at paavise det nære Slægtskab mellem Eskimoerne indbyrdes. Men
hvad vi i saa Hensende vide om de eskimoiske Sagns Forhold til
de siberiske paa den ene og de amerikanske paa den anden Side, er
saa ufuldkomment, at- vi ville overlade denne Undersøgelse til
Fremtiden og her indskrænke os til nogle Bemærkninger om Sprog og
Religion, uden derhos at miskjende, at ogsaa det som vi kunne sige
herom er meget ufuldkomment, og at navnlig Sprogenes Sammenligning
henhører under en særskilt Videnskab.
Hvad Sprogene angaaer, da er det, som bekjendt, fremfor selve
Ligheden i Ordenes Lyd først Sprogbygningen man har taget Hensyn til
ved at inddele dem og antyde deres indbyrdes Slægtskab. Man har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
