Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•230
deelt dem i Eenstavelses-, Agglutinations- og Flexionssprog, og for
at tale i Korthed har man henregnet baade de siberiske og de
amerikanske under den anden Afdeling, men antaget, at de amerikanske derhos
ligeoverfor andre Sprog vise en saa mærkværdig Særegenhed i Bygningen,
at man ialtfald bør opstille dem som en særlig Underafdeling, hvilken
man har givet Navn af de polysynthetiske Sprog. At det grønlandske
Sprog henhører til de sidste og at det endog i en fremtrædende Grad
er i Besiddelse af de Egenskaber, man saaledes har gjenfundet mere
eller mindre over hele Amerika, er en saa almindelig Antagelse, at
der neppe vides at være reist nogen væsentlig Indvending derimod,
og at den udgjør den vigtigste Anstødssteen for Paastanden om
Eskimoernes Indvandring fra Asien til Amerika. Vi ville her indskrænke
os til nogle Sammenligninger med Hensyn til de vigtigste Egenskaber
ved den grønlandske Sprogbygning, som ifølge det Foregaaende kunne
sammenfattes under følgende: Sproget eier et meget stort Antal
uselvstændige Ord, der ikke kunne bruges for sig, men ved at føies til de
selvstændige frembringe sammensatte Ord, hvis Mening man ikke kan
gjengive i de bekjendte europæiske Sprog, uden ved Hjælp af to eller
flere Ord. Sproglæren har derfor en særskilt Ordbygningslære, som
er af stor Vigtighed, da det er ved Hjælp af den, at man skal
udtrykke en stor Deel af de Begreber, man i andre Sprog har
særskilte Ord for og derfor finder i Ordbogen. Alle Sprogets Ord, de
være sig enkelte eller paa denne Maade sammensatte, ere næsten kun
to Slags, nemlig Nominer og Verber, og disse uddannes fremdeles
videre ved Bøining, men denne Bøining er af den Beskaffenhed, at
ogsaa ved den flere Begreber optages i Ordet, som i mange andre
Sprog maae udtrykkes ved særskilte Ord. Ved Nominets Bøining
udtrykkes først, om det er Subjekt (ved en Genitiv) eller om det er Objekt,
dernæst betegner den Eiendomsforholdet, som ellers skal udtrykkes
ved possessive Pronominer, og endelig gjengiver den i de saakaldte
Casus locales det som ellers skulde udtrykkes ved Præpositioner.
Ved Verbets Bøining er der den store Mærkelighed, at den udtrykker
ikke alene Subjektet, men tillige Objektet, nemlig begge forsaavidt
de ellers skulde udtrykkes ved personlige Pronominer, hvorved disse
altsaa blive overflødige og Verbet alene kan udtrykke en heel
Sætning, eller endog, ved Benyttelsen af Ordbygningslæren, en heel
Sætning med een eller flere underordnede Sætninger. Endelig udmærker
Sproglæren sig ved en Simpelhed, Regelmæssighed og Skarphed,
som man neppe gjenfinder i de bekjendte europæiske Sprog. - Alt
hvad der her er anført om det grønlandske, gjælder om samtlige
amerikanske Sprog ialmindelighed, men selvfølgelig i en større eller
mindre Grad og forsaavidt Sprogene hidtil ere undersøgte. Om en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
