Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•232
Hvad Ligheden i Henseende til Ordlyden angaaer, da har man
anstillet almindelige Sammenligninger mellem amerikanske Sprog paa den
ene, og enten de europæieke eller de asiatiske pa den anden Side,
men deels modsige de hinanden, deels gaae de ud paa at udvise
Slægtskab mellem alle Folkeslags Sprog ialmindelighed, og kunne
altsaa ikke tjene os til nogen Veiledning her. Vi ville indskrænke
os til at bemærke, at man ved et flygtigt Gjennemsyn af
Ordfortegnelser kommer til den Slutning, at det Eskimoiske er grundforskjelligt
fra Nabofolkenes Sprog til begge Sider. Kun enkelte af dets Ordlyd
finder man indblandede i disse, og deriblandt især i det Tschukschiske
paa den ene, og et af de nordvestindianske Sprog paa dén anden
Side. Dog gives der herfra ganske lignende som ved Sprogbygningen
een Undtagelse, ved hvilken det Grønlandske nærmer sig til de
asiatiske Sprog. Denne bestaaer deri, at ved Deklinationen Dualis
betegnes ved k og Flertallet ved t, hvorimod Tallet i de amerikanske
Sprog enten udtrykkes ved andre Endelser eller paa heelt andre
Maader. Endelig bor vel ogsaa den Særegenhed fremhæves, at medens
det Eskimoiske maaskee er enestaaende ved sin Mangel paa
Forskjelligheder, det være sig i Sprogbygning eller Ordlyd, i Forhold
til Udstrækningen af de Lande, i hvilke det tales, har man troet
i det øvrige Amerika at opdage rigtignok noget ganske tilsvarende
med Hensyn til Sprogbygningen, men netop det Modsatte i Henseende
til Ordlyden, nemlig en Rigdom paa Sprog og en indbyrdes
Forskjellighed mellem disse, som i ingen anden Verdensdeel.
Naar vi fradrage de Forestillinger, som grunde sig paa
Eskimo-moernes Levemaade som Kystboer, synes deres Tro forøvrigt at være
paa det nøieste beslægtet med de øvrige nordamerikanske Jagtfolks.
Hos den gamle Verdens Nordlændinger støde vi derimod paa visse
Troes-Lærdomine og Skikke, som hine ere mere eller mindre
fremmede for, nemlig følgende: 1) At de have mere udviklede Systemer
af over- og underordnede Guder, oin end tillige en ganske
tilsvarende Aandeverden som Amerikanerne 2) At de alle uden Undtagelse
holde Gudebilleder, som de vise Tilbedelse 3) At Offringer hos dem
ere det væsentligste Middel til at forsone de høiere Magter med,
Selvspægelse derimod mere underordnet. Disse Eiendommeligheder, af
hvilke den anden især er iøinefaldende, synes dog ved en nærmere
Undersøgelse at kunne forklares som en Følge af Hyrdelivets
Kulturtrin og at falde sammen med de øvrige Afvigelser, som dette fører
med sig. Udenfor dem, og navnlig med Hensyn til Sjælelæren og
Præstedømmet samt dettes Forhold til den underordnede
Aandeverden hersker der en Overeensstemmelse som mere end nogen*.anden
Lighed kunde friste til at forudsætte et Slægtskab mellem hele den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
