Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•231
kelte af dem er der saaledes reist Tvivl, og det er endog j blevet
paastaaet, at der fandtes et Eenstavelses-Sprog iblandt dem. Af
Bøi-ningerne synes ogsaa den særegne Form for Subjektiv-Genitiv kun at
spores hos Nordvest-Indianerne. Derimod er der den
gjennemgaaende Forskjel saavel i Ordbygningen som Beiningen, at medens
i det Grønlandske alle Forandringer foretages med Enden af Ordet,
skeer det mere eller mindre i alle de øvrige amerikanske Sprog
deel-viis ved Begyndelsen,’ og medens man i det Grønlandske kun kan
sammensætte Ord af eet selvstændigt og forresten uselvstændige Ord,
kunne i de andre amerikanske Sprog ogsaa selvstændige Ord føies til
andre selvstændige. Naar vi dernæst gaae over til de siberiske Sprog,
da regnes det Tungusiske, Ostjakisiske og Samojediske til den store
Familie af finniske eller altaiske Sprog, hvorimod det ikke er
tydeligt, om det Kamschadalske og de med hinanden ganske nær
beslæg-te’de Sprog Korjækisk og Tschukschisk ogsaa regnes til den samme
Afdeling. Om hine, til de altaiske henhørende Sprog gjælder det
ial-mindelighed, at de vel i Henseende til Bøiningen kunne udrette en
stor Deel af det samme, som udmærker Beiningen i det
grønlandske, men hvad Ordbygningen angaaer, synes de i Modsætning
til dette ikke at være stort forskjellige fra de bekjendte europæiske
Flexionssprog, alt at dømme efter de, rigtignok ufuldendte
Grammatiker af Castrén, som vi ere i Besiddelse af. Det er ogsaa kun for
Nominernes Vedkommende, at Bøiningen kan lignes ved de amerikanske
Sprogs, nemlig i Henseende til Former, der gjøre Præpositioner og
possessive Pronominer overflødige, hvorimod der ikke synes at være
noget ret tilsvarende til den amerikanske Conjugation, hvorved
Verbet kommer til at betegne et Objekt og altsaa kan udgjøre en heel
Sætning. Hvad Ordbygningen ved Tilhængsstammer angaaer, da synes
den at indskrænke sig deels til nogle Endelser, ved Hjælp af hvilke
Nominer kunne dannes af andre Taledele, deels til et vist begrændset
Antal Endelser, der enkeltviis kunne sættes til Verbet og lægge en
Betydning i samme, som ellers skulde gjengives ved et særskilt Ord,
navnlig et Adverbium. I eet af Sprogene udrettes der noget lignende
ved Bøiningen. Hvad endelig det Tsukschiske, Korjækiske og
Kamschadalske angaaer, da tindes der ialtfald intetsteds nogensomhelst
Hentydning til, at deres Sprogbygning skulde nærme sig mere til den
amerikanske end til den altaiske. Derimod er der een mærkelig
Egenskab, hvorved det Grønlandske synes at ligne alle disse siberiske og
at adskille sig fra alle de amerikanske Sprog. Denne Egenskab
er den Orden, i hvilken alle Forandringer ved Ordet foretages,
nemlig kun ved Slutningen, ikke ved Begyndelsen. Dette er hvad vi have
at anføre om Sprogenes Slægtskab med Hensyn til Sprogbygningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
