Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•238
i Sagnene turde vel de Ord, som ere dannede af Stammen sila,
Forstand eller menneskelig Bevidsthed, nærmest være brugte paa
saadanne Steder, hvor Fortælleren søger at udtrykke enten en
Overeensstemmelse med, eller Afvigelse fra menneskelige og
guddommelige Love ialmindelighed, hvorimod Mangel paa Forstand, i Betydning
af Afsindighed, betegnes ved Stammen pivdle. Deraf kommer det,
naar der i Oversættelsen er brugt Udtryk som: »rigtig uforstandig«
om dem, der i Sagnene skildres som de største Ugjerningsmænd. For
at betegne Synden, indførte Egede derimod ligefrem det danske Ord i
det grønlandske Sprog. Senere har man anvendt Verbalstammen ajOK,
som antyder Slethed nærmest med Betydning af Usundhed,
Ubrugbarhed , Uduelighed, men hvad selve det nye Begreb om Godt og
Ondt angaaer, som paa denne Maade indførtes, da maatte dette vel
først svare til: »hvad der billiges og misbilliges af det europæiske
Samfund«, ligesom i de herrnhutiske Menigheder Dydige og Syndige
ogsaa virkelig endnu betegnes »Lydige« og »Ulydige«, nemlig mod
Missionærene. Den kristne Himmel have Grønlænderne ret sindrigt
henlagt udenfor, eller overfor den Hvælving, der begrændser den
gamle, i hvilken de boltspillende Sjæle endnu uforstyrret fortsætte
deres Tilværelse. Derimod synes man at nære en vis Sky for at
tænke paa de’ Hedenfarene under Jorden, hvis lyksalige Boliger ved
de kristne Lærdomme kom til at ligge i, eller ialtfald nær ved
Helvedes Ild. Forestillingen om Sjæl og Legeme er selvfølgelig
uforandret den samme som før.
Ialmindelighed kan man sige 0111 Alt hvad vi have anført
angaaende den lavere Aandeverden eller den oversandselige
Indflydelse, som Mennesket er underkastet, at der troes paa
sammes Tilværelse ganske som i gamle Dage, hvilket jo
udtrykkelig lærtes af Missionærene, naar de gjorde Tornarsuk og
den ham tjenende Aandeverden til Djævelen og hans Tjenere. Men
Daaben, der enten skal forrettes, eller ialtfald bekræftes af en
Europæer, betragtes som et Middel, der beskytter mod Alt hvad der i
Aandeverdenen er frygteligt eller paalægger Menneskene Tvang og
Afholdenhed. Men forsaavidt det *paa den anden Side er Mennesket
venligt, forsmaaer man ikke den Iljælp, det uopfordret yder. Fremfor
alt troer man endnu om Personer, som forsvinde paa Landet, at de
ere blevne Kivigtut, at disse nu indgaae Forbund med Djævelen og,
ifølge Nogle, skulle leve til Dommedag. Ligesaa fast er endnu Troen
paa Ingnersuit, Indlandsboerne og de Uhyrer, som leve paa
Indlandsisen, men hvad Anginiartut angaaer, da kunne disse ikke mere
opstaae blandt Døbte, og at man endnu i den nyeste Tid har bemærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
