Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•246
Ugernes Forbedring. Dersom Nogen vilde forsøge derpaa, maatte han
gjøre det selv, medens de Andre spiste hans Fabrikat og maaskee
vilde udlee ham ovenikjøbet. Paa den anden Side er Nøisomheden
med Hensyn til disse Nydelsers Qvalitet i Nødstilfælde ogsaa meget
stor. Forfatteren hørte saaledes en Kajakmand fortælle som noget
ikke saa heelt Urimeligt, at han havde tygget brændte Kaffebønner
og drukket koldt Vand dertil af en Elv, da han ikke paa nogen
Maade kunde faae sin Kaffe tillavet. Berusende Drikke har det
aldrig været tilladt at sælge. Der gives dog mange Grønlændere, hvem
nogle Flasker Brændeviin kunne betroes til Opbevaring og til at dele
med Andre, uden at de paa nogen Maade misbruges.
Den indbyrdes Handel og Færdselen langs Kysten i den
Anledning ere saa godt som ganske ophørte, og det behøver vel ikke at til—
føies, at neppe det ringeste Spor til nogensomhelst selvstændig ny
Konstflid er opstaaet, medens den, der findes, kun er en Levning af
den gamle. Men hvis Europæerne stille sig i Spidsen, og helst hvis
de antage de Indfødte i Tjenesten dertil, have disse lagt en
Lærenemhed til alt Slags Haandværk for Dagen, som vel næsten overgaaer
Europæernes i Gjennemsnit. Naar en Grønlænder udbyder noget til
Salg, lader han sig næsten aldrig bevæge til at opgive Prisen, men
lian gjør vel Indsigelser, naar han finder, at Betalingen er for ringe.
For at kunne give en mere bestemt Forestilling om Grønlændernes
nuværende Formuestilstand har Forfatteren ladet optage Fortegnelser
over flere deels mere eller mindre velhavende, deels fattige
Grønlænderes samtlige Eiendele, hvoraf vi her ville anføre nogle Exempler.
Nr. 1, en af de rigeste Mænd, eiede et lille, men godt Huus
med hoit Bræddetag, havende hos sig Broderen’ med Kone, sin egen
Kone og IGaarige Søn samt 3 mindre Børn, en Søster og en afdød
Broders Enke med 5 Born, ialt med ham selv 15 Mennesker. Husets
indvendige Rum formodes neppe at have været 50 □ Alen stort.
Desuden eiede han: 1 Baad til de samme 15 Personer og et lille Telt,
nogenlunde efter de gamle Teltes Mønster, 1 Kakkelovn, 1 større
Kobberkjedel, nogle Jerngryder, f2 forskjellige Steen- og Leerkar, 4
Brixeskind. For sin egen Person var han udrustet med: 1 Kajak med
alle tilhørende Klæder og Redskaber, hvoraf Blære og Fangerem
dobbelt, 1 Riffel (foruden een, som han havde arvet efter Broderen), 1
Kiste med Værktøi, navnlig Oxe, Saug, File, Høvl; af Klæder: en
Rensskinds- og en Fugleskindspels med 2 Overtræk af Tøi, 8 Par
diverse Over- og Underbeenklæder, meest af Tøi, 1 færøisk Trøie, 3
Bomulds-Skjorter og 4 Par Støvler. — Sønnen, 16 Aar gammel, havde
Kajak, og han saavel som de 4 andre Børn og Konen vare godt
udrustede med Klæder — Broderen og hans Hustru vare vel udrustede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
