Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•245
stærk Varme og bliver saaledes overflødig. Vi maae dog tilføie med
Hensyn til Boliger, som til Redskaber, at der gives enkelte mærkelige
Exempler, som tyde paa, at Lysten til virkelig at forbedre den
huus-lige Indretning er temmelig almindelig tilstede, men at den paa Grund
af de uheldige Samfundsforhold kun i sjældne Tilfælde kan faae
Leilighed til at gjøre sig gjældende. Herimod er det en stor Vildfarelse,
naar man troer, at Aarsagen ligger deri, at de nødvendige Materialier
vare for kostbare eller slet ikke til at erholde. Tværtimod er det
ganske almindeligt, at hvor Grønlænderne leilighedsviis bjerge
kostbart Flydetræ, sælge de det for en Spotpriis til Europæerne. Men
hiin Vildfarelse er kun alt for let skikket til at skaffe sig Indpas af
den samme Grund, som de fleste Vildfarelser om Grønland, nemlig
fordi man helst troer det, som det falder lettest at troe.
Ret mærkeligt er det, at Husene ere blevne mindre og indskrænkede
til færre Familier, hvilket vel nærmest ligger deri, at Fælledsskab i
Henseende til Fødemidler eller Maaltider blandt Huusfæller ikke godt
kunde bringes i Samklang med Maaltidernes forøgede Værdi ved
Til-føielse af europæiske Varer, navnlig Brød, Kaffe og Sukker.
Klædedragten er ikke forandret saameget hvad Formen, som hvad
Stoffet angaaer, nemlig ved at sætte Tøi i Stedet for Skind. Hvad
Formen angaaer, saa er der dog ogsaa nok hos Mændene nogen Lyst
til at europæisere den, men neppe hos Qvinderne.
Ue egentlige Fødemidler, afseet fra Nydelsen af Kaffe, ere endnu
i Hovedsagen de samme som i gamle Dage, thi det er indlysende, at
et Forbrug af omtrent 30 til 40 Pund Brød eller Meel pr. Individ
aarlig ikke kan betragtes som noget væsentligt Bidrag til Ernæringen,
isæt-da det er høist uligelig fordeelt, saavel efter Personerne sont efter
Tiderne paa Aaret. Det meest slaaende Beviis herpaa, er at
Personer, som fra smaa af have været vante til at nyde flere Gange saa
meget Brød, som Andre, kunne ved Omflytning gaae over til lige det
Modsatte, uden at man seer nogen Forandring enten i deres Befindende
eller Tilfredshed. Alligevel er det Erhvervelsen af Brød i Forbindelse
med Kaffe, Sukker og Tobak, som næsten al Spekulation dreier sig
om. Først gjør Trangen til Tobak, og navnlig først til Snuus, sig
gjældende. Er den nogenlunde tilfredsstillet, saa er der nærmest
Spørgsmaal om Kaffe, som ligeledes nogenlunde kan overkommes 1
gode Tider, men saa kommer endelig Brød, der som indført i bagt
Tilstand selvfølgelig er meget dyrt og kan sluge hvilkesomhelst
Indtægter. Det turde ved Siden af den store Attraa efter denne Vare
synes paafaldende, at ingen grønlandsk Familie falder paa at gjøre
Forsøg med selv at bage Fladbrød af Meel, som er langt billigere,
nten Grunden hertil er den samme, sont den, der stiller sig mod Bo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
