Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•250
Hjord ikke formindskes. Fraflytning kan derfor, saavidt det staaer til
ham, kun tillades til Hovedstationen og mod Udvexling af et tilsvarende
Antal af de ved samme bosatte Indfødte. Det er i Sandhed
forbausende, i hvilken Grad det er lykkedes at paavirke det europæiske
Publikum, af hvis Gaver Missionen skal leve, ved dette System. Thi
ikke alene troe endog Reisende, som have besøgt Missionærene, endnu
bestandig at see Martyrer i dem, uagtet de nu leve som i sorgfrie
Embedsstillinger blandt en dem ganske underdanig Befolkning, men
det er endog en ganske almindelig Mening, at der ingen andre
kristelige Menigheder lindes i Grønland end de herrnhutiske.
Naar vi sammenfatte Alt hvad der er anført deels i dette Afsnit,
deels i den historiske Indledning, vil man snart kunne danne sig et
Billede af den Forandring, som Grønlændernes gamle Love og
Vedtægter have været underkastede, og den Samfundstilstand, som
efterhaanden liar udviklet sig mellem dem i Forening med de i Landet
bosatte Europæere. Det er blevet bemærket, at strengt talt hele den
gamle Lovgivning kunde betragtes som ophævet ved Kristendommens
Indførelse, og at der til Gjengjæld herfor aldeles ingen nye Love
indførtes, men at det overdroges de Europæere, som sendtes til Landet,
ved en patriarkalsk Styrelse efter kristelige Grundsætninger at vaage
over Orden samt Sikkerhed for Person og Eiendom. At dette indtil
en vis Grad opnaaedes endog med en mærkelig Lethed, maa vistnok
indrømmes, men man bør derved ikke forglemme, at den Sikkerhed
for Person og Eiendom, som opnaaedes, i Virkeligheden kun bestaaer
fuldstændig for Europæernes Vedkommende, hvorimod den for de
Indfødtes Vedkommende tildeels kun er et Skin , som bedrager. Vel er
den Enkelte sikkret mod udvortes eller voldeligt Angreb paa Person
og Eiendom, men naar han saa paa den anden Side tidligere eller
senere med sin Eiendom eller Frugten af sin Flid maa bøde paa sine
Naboers Fattigdom, der er bleven forøget ved Europæernes
Paavirkning, paa samme Tid, som disse have berøvet ham Midlerne til,
gjennem deii offentlige Ret eller den offentlige Menings Stemme at bidrage
sit til at Enhver itide gjør sin Pligt for at opretholde den fælles
Velstand, saa bliver det indlysende, at der paa denne Maade er
fremkaldt endog en vis Usikkerhed for Eiendom, som ikke
fandtes tidligere, og som paa en skjult Maade og langsomt, men sikkert
undergraver den offentlige Velstand. Det bør dog ikke forglemmes, at
man ved Bestemmelser om offentlig Understøttelse søgte at bøde paa
Fattigdom og Trang blandt de Indfødte, men ikke at tale om de store
Ulemper og Vanskeligheder, som et saadant reent udvortes Middel
mod et dybt rodfæstet indvortes Onde maatte frembyde, saa viste
denne Foranstaltning i dens Udførelse blandt andet paa en ret slaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
