Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•251
Maade, hvorledes man dog har villet lade Grønlændernes gamle
Vedtægter staae ved Magt i saadanne Tilfælde, i hvilke de befriede
Europæerne fra en Byrde, afseet fra, 0111 de ogsaa passede paa de
Indfødtes forandrede Stilling, saasom da navnlig i dette Tilfælde de gamle
Vedtægter om Deling af Fangstens Udbytte blandt Beboerne af den
samme Plads om Vinteren og i Forhold til den herskende Trang. Thi
endnu indtil den nyeste Tid har man pleiet at bedømme saadan Trang
efter Pladser og ikke efter Personer. Naar der paa en Plads,
ligegyldigt af hvem, var fanget et vist Antal Sælhunde, saa var der ingen
Trang eller Anledning til at understøtte Nogen. Ved denne
Fattighjælp fremtræder ogsaa Følgen af, at de Indfødte betragte sig alle som
underordnede og indbyrdes lige i Forholdet til Europæerne, paa en
uheldig Maade. Thi naar Talen er om at Europæerne skulle give
noget for ingenting, ansee de sig selv tor lige berettigede dertil;
i Modsætning til Europæerne ansee de sig alle for lige fattige, og der
er derfor kun et ringe Skridt til at de alle hjemfalde til Fattigvæsenet
eller endog at de, der ikke blive optagne under dette, ansee sig som
forurettede. Med andre Ord, Fattigvæsenet bliver her til noget ganske
andet og mere omfattende end i en ordnet Ståt, hvor det tinder sin
Modvægt i utallige andre Samfundsindretninger; og den store Fare, som
Jigger heri, kunde vel kun modarbeides ved ogsaa at give de
Selvstændige noget, men paa en saadan fremtrædende Maade, at Gaven
blev det Modsatte af Fattighjælpen, og at der baade var større Ære
og Fordeel at høste ved hiin end ved denne. Saafremt man saaledes
i det Hele vil bøde paa Samfundets Mangler ved Gave, vil den
rigtigste Fordelingsmaade udentvivl være den, at betragte den som
tilkommende, ikke de Fattige, alt efter deres Trang, men tværtimod de
Selvstændige, alt efter den Grad, i hvilken de bidrage til den fælles
Velstand, og kun paa den Betingelse, at det som er uundgaaelig
nødvendigt for at holde Livet i de Fattige først skal fradrages.
Det vil under disse Forhold let indsees, hvilken fordærvelig
Indflydelse især Indførelsen af Laan og Gjæld mellem Europæerne og
Grønlænderne maa have. Herved bortfalder den sidste Skranke, som
Undseelsen endnu kunde opstille mod at søge Hjælp hos Europæerne.
Letsindigheden tinder derunder fuldstændigt Skjul og er endog paa sine
Steder gaaet saa vidt, at det ansaaes for en Ære at kunne gjøre
Gjæld hos Kjøbmanden, naar man drog ud paa Sommertogter og skulde
udruste sig for længere Tid, ikke at tale om Benyttelsen af denne
Udvei for at søge Hjælp i Trangs Tid, kort sagt, det er jo indlysende,
at Laanesysteniet i en større Maalestok ligefrem vilde berede
Befolkningen eu snarlig Undergang. Det synes derfor og som om man
efterhaanden er kommen til at indsee dette, hvorvel hiin fordærvelige Skik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
