Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•252
endnu mere eller mindre skafter sig Indpas hos de stadig skiftende
Europæere, deels paa Grund at Kortsynethed, deels gjennem utidig
Medlidenhed eller vel i enkelte Tilfælde Egennytte.
Det er jo ikke let at anstille en Sammenligning mellem
Forbrydelserne blandt Grønlændere og hos andre Folk, men Enhver vil dog
sikkert komme til den Anskuelse, at de ere sjældne i Grønland.
Forsaavidt der hertil skal søges andre Grunde end den moralske
Bevidsthed, synes det vel at ligge nærmest, at søge den i Lidenskabernes,
navnlig Ærgjærrighedens Sløvelse, saavelsom deri, at den større Færdsel
langs Kysten er ophørt, Befolkningen har sondret sig i mere isolerede
Samfund, indenfor hvis Kreds der har uddannet sig et mere
patriarkalsk Forhold, og Opdagelse vanskeligere kan undgaaes. Egentligt
Mord vides vel neppe at være forekommet, med mindre man vil gaae
tilbage til dem, der ere omtalte i de nyere Sagn, forsaavidt ogsaa
disse virkelig ere historisk paalidelige, eller man hertil vil regne de
Afstraffelser afHexe, som Folk endnu hist og her ville kunne mindes.
Derimod har man vel nogle Exempler paa Drab eller ialtfald
Mishandlinger, soin have medført Døden uden at tilsigte den, saavelsom
og paa Syges eller Afsindiges Død, foranlediget ved mere eller mindre
forsætlig Mishandling eller Forsømmelse, hvorhos endelig Fødsel i
Dølgsmaal og muligen Fosterfordrivelser ikke ere sjældne. Tyveri
dreier sig altid om Smaating, og er som saadant ikke sjældent blandt
dem, der tjene hos Europæere, der ikke vise den tilbørlige Orden og
Paapasselighed i deres Huusvæsen. Fristelserne, navnlig i Henseende
til berusende Drikke, blive i saa Fald alt for store til at man med
Billighed kan vente andet. Egentlige Indbrudstyverier har man dog
ogsaa oplevet i den nyeste Tid, men de ere meget sjældne, og have
ligeledes kun dreiet sig om mindre betydelige Gjenstande.
Grønlænderne have ved den kristelige Skoleunderviisning ogsaa
i andre Retninger end selve Religionen viist stor Modtagelighed og
ikke ringe Evner. Man tør vistnok sige, at Skolegangen drives her
med større Lyst end i andre Lande, og inan hører aldrig om nogen
Tilbøielighed til at unddrage sig den. Færdighed i Læsning og
Skrivning er derfor lige saa almindelig, man tør vel sige som i de mere
oplyste europæiske Lande, og hvad den høiere Underviisning angaaer,
som meddeles de Indfødte, der uddannes til Kateketer, da har ogsaa
denne, naar billigt Hensyn tages til de stedlige saavelsom tilfældige
Vanskeligheder, viist et meget lovende Udbytte. Blandt andet har det
været mærkeligt at see, hvorledes ikke faa ved Siden af den boglige
Syssel og forøvrigt under de meest ugunstige ydre Betingelser tillige
have kunnet uddanne sig i det nationale Erhverv. Sluttelig kunne vi
ikke undlade at tilt’øie, at man ogsaa har seet Beviser paa, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
