Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kristelig Følelseskultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Kristelig Følelseskultur
være umiddelbare Forarbejder for Baronernes Heltedigte
og Ridderromaner, paa samme Maade som Kirken ude
i Livet hjalp med til at fæstne det feodale Hierarkis
Bygning ved at føje den kristelige Underdanigheds Kit til.
Kirkens Stilling til Krigerlivet var ikke mere
uforsonlig end overfor Adelsvælden. Naturligvis maatte
Kristendommen baade i Theori og Praksis gyse tilbage for
Blodsudgydelsen. Men et vist militært Element gennemtrængte
allerede tidlig Kristendommen. Selve Skriften skildrer jo
den Kristnes Løbebane som en Krigstjeneste i „Troens
Kamp“. I det 2det-3dje Aarh. tales der om den
kæmpende Kirke, Kristi Stridsmænd; Daaben sammenlignes
med Soldatens Faneed, og Martyrerne, der med deres
Blod havde beseglet deres Tro, kaldes „militum Christi
cohors candida“. Snart saa’ jo ogsaa Kirken, at den
væbnede Magt var en Nødvendighed, og søgte at vinde de
Mægtige for sig ved at love dem Sejr; baade Konstantin
d. store og Frankerkongen Klodvig skal jo være gaaet
ind paa at antage den kristne Tro, mod at Kristus til
Gengæld gav deres Vaaben Sejr. Og fra nu af var dette
det staaende Forhold: Krigerne søgte Kirkens og Kristi
Hjælp i Slaget, og Kirken søgte at vinde Krigernes Arm
til sin Beskyttelse. Konstantin gjorde Kristi Monogram
til sit Hærmærke og satte en af Korsnaglerne i sin
Hjælm, en anden i sin Hestetømme. Karl den store fik
sit Sværd bragt ned fra Himlen af en Engel, og hans
Lanse var den, der i sin Tid blev stukken i Kristi Legem.
Ridderne lod Relikvier indføje i deres Sværds
Haandgreb, og lod ofte Vaaben og Rustning bestænke med
Vievand. Til gengæld dyrkede Kirken blandt sine Helgener
den kappadokiske Ridder Georg, der dræbte Dragen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
