Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kristelig Følelseskultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristelig Følelseskultur
21
frelste Prinsessen, - Heltesagnenes gamle Dragedræber,
der har løst kristeligt Ridderskab, og samme St. Georg
blev nu Krigerstandens Helgen.
Af Betydning blev det ogsaa, at Kirken lidt efter lidt
fik en Haand med i Spillet ved Ridderslagsceremonierne.
Allerede fra Begyndelsen af det 11te Aarh. findes et
kirkeligt Ceremoniel for „Ridderens Velsignelse“, men
ialfald fra Aarh.s Slutning begyndte det her og der at blive
Skik, at Geistligheden velsignede den unge Krigers
Vaaben, ofte endog selv iførte ham dem, og derved kom
naturligt Ridderskabet til at medføre Forpligtelser til ogsaa
i kristne Dyder at gaa forrest blandt Mennesker og vie
Sværdet til at beskytte Kirken, Enkerne, de faderløse
og alle Guds Tjenere.“ Hele Riddervæsenets Trang til
Bedrift, til at anspænde Kræfterne udover det vanlige
Jævnmaal, til ved sin Fortjeneste at vinde Udmærkelse
og Ære
var det ikke ogsaa ofte den samme Stræben,
der besjælede alle Kirkens Eneboere og Munkeasketer?
Hvor let maatte den ikke af Kirken kunne vendes fra
verdslige Baner over paa religiøse? Ikke faa ærgerrige
Riddere kastede, naar en Prædikant havde forstaaet at
tale dem til Hjerte, deres Hu paa at blive en Art Adel
i Kristi Samfund og lyse blandt dem, der naaede højst
paa Fuldkommenhedens Stige. Der var f. Eks. en saadan
Figur som Grevesønnen Stephan af Auvergne (11te
Aarh.), som en skønne Dag frasagde sig al sin Arv, hele
sin Stilling, kun beholdt sin Familiering paa Fingeren
Tegnet paa sin Adelbyrd - og gik ud i en vild
Bjergkløft ved Limoges, hvor han højtidelig indviede sig til
Gud og et asketisk Eneboerliv.
Alle disse Berøringspunkter havde Baronadlen og Kir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>