Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kristelig Følelseskultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Kristelig Følelseskultur
ken med hinanden. Og de fleste af det 11te og 12te
Aarh.s Bisper og Abbeder, der jo selv gennem Kirkens
Godser hørte med i den feodale Verden, selv var
Lensherrer og Vasaller, levede i Fred og Kammeratskab med
Baronerne. Det var en aristokratisk og meget verdslig
Kristendom, som de repræsenterede. Suger, Abbeden i
St. Denis, Tidens betydeligste Prælat, levede helt som
en feodal Seignør; i hans Kloster genlød Gangene af
sporebesatte Ridderstøvler, i Kapitelsalen forhandlede
Advokater om alle det rige Klosters Pengeaffærer, Suger
gjorde prægtige Gilder og Jagter for Klostrets Vasaller,
og naar Kongen var ude at tugte sine Baroner, fulgte
Abbeden ham som en Absalon i fuld Rustning. Om
Clunyklostret skriver den hellige Bernhard, at „Økonomi
anses dér for Gerrighed, Ædruelighed for Bondskhed,
Tavshed for Tungsindighed; derimod kaldes Tøjlesløshed
for Liberalitet, Ødselhed for Gavmildhed,
Lediggængerpassiar hedder Høviskhed, Latter og Vittigheder kaldes
Munterhed.“
Alligevel aldrig kunde det jo tildækkes, at
Kristendommens Livssyn og Moral var væsensforskellige fra
Baronadlens. Og lige fra den Gang Frankerkrigerne havde
modtaget Daaben, havde Kristendommen i stigende Grad
forsøgt som en Kærlighedens og Forsagelsens Religion
at blødgøre de haarde Hjærter og dukke de stive Nakker
paa de krigerske Baroner.
Paa den ene Side altsaa som Kærlighedens
Forkyndelse. Kirken søgte at mægle mellem Modstandere og at
paabyde en „Guds Fred“ paa Kirkens Festdage og visse
af Ugedagene, og den virkede for, at Krigsfangerne kunde
løskøbes. Overfor Mænds og Brødres Brutalitet tog den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
