- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
36

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Verdslig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36
Verdslig Kultur
samt Norditalien - da ogsaa sat Frugter, som nok maatte
forarge de alvorlige Kristne. Én Frugt var den fri
Selvtænkning, som rejste sig mod den kirkelige Autoritets
Aag i Nord som i Syd, i Berengar af Tours’ Kætterier,
i Katarernes Frireligiøsitet, i Roscelin og Abælard og den
begyndende Pariser-Skolastik. Af større, umiddelbar
Betydning for det litterære Liv var imidlertid foreløbig de
geistlige Kredse, som begyndte at fremstaa, i hvilke man
ikke gav sig af med dogmatiske Kætterier, men con amore
drev profane Oldtidsstudier og, saa godt det vilde gaa,
lod sig gennemtrække med antik Aand og danne i antike
Former. Det var især i de vestfranske Provinser, i
Touraine, Anjou og Maine, at Skolerne blomstrede og at
baade de filosofiske Selvtænkere og de æstetiske
Humanister fremstod indenfor Geistligheden.
Der er Hildebert af Lavardin, der først holdt Skole i
Mans, siden blev Bisp sammesteds og endte som
Ærkebisp af Tours. Han tog energisk Del i Tidens
Kirkepolitik og værgede sit Stift mod Kætterbevægelser, men som
man ser ham i hans talrige Digte, Taler og Breve, er
han mest en Oldtidens Elev. I hans Prækener blander
Billeder og Udtryk fra de klassiske Digtere sig
uophørlig ind mellem de bibelske. I Breve, han skriver til sine
Skriftebørn, henter han oftest sin Trøst og sine Raad fra
Senekas filosofiske Epistler uden at benytte kristelige
Argumenter. En Mængde verdslige Smaabilletter turnerer
elegante Høfligheder i antik Brevskrivermaner. En Sværm
latinske Smaadigte forsøger alle de antike Versgenrer:
antitese-rige Hyldningsdigte til Dronning Matilde af
England, hædrende Gravvers over en Grevinde af Maine,
smaa Komplimentvers til den litterære Grevinde Adèle


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free