Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Selskabsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Selskabsdigtning
dem til Forargelse som en Djævelens Opfindelse. Til
næsten alle selskabelige Sammenkomster danses der ved
Hofferne, og det vrimler med nye Danse, hvoraf nogle,
efter Benævnelserne at dømme, synes at være hentede
fra det græske Rige. Der er Kæde- og Runddanse, Danse
af Kvinder alene og Danse af Kvinder og Mænd
sammen, - men ialfald de fleste har været ledsagede af
Sang.
Denne Selskabssang er den anden litterære Genre,
som fødes ud af Selskabslivet. Ikke særlig af Hoffernes;
den kan forfølges langt tilbage i Middelalderens første
Aarhundreder og hører hjemme i alle Samfundsklasser,
men den faar særlig Pleje og Farve og litterær
Udformning ved Hofferne.
En Del af Dansesangene saadan som de blev
sungne ved Aar 1100 paa Ridderborgene
nedstammer rimeligvis fra de gamle Foraarsfester, som fra den
graa Oldtid fejredes rundt i Landene. I den hedenske
Tid har formoder man disse Maj- eller Aprilfester
særlig været viede Kærlighedsgudinden, og Kvinderne
har spillet Hovedrollen ved dem; det har været en Art
,,kvindelige Saturnalier“, ved hvilke de havde Lov at
slaa sig løs fra Ægtemænds og Brødres Formynderskab
eller ialfald til i kaade Danse og Sange at slaa Gækken
løs. Pris af Foraaret og det nye Aar, der jo den Gang
tog sin Begyndelse ved Foraarstide, har fra denne
Oprindelse bevaret sig i Dansesangene som den staaende
Indgang, og det er vedblivende Kvinderne, der fører
Ordet og som opfordrer hverandre til at gøre Oprør
mod Ægtemænd og Mødre og nyde deres Ungdom frit.
I en limousinsk Vise fra c. 1100 synger en af de dan-
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
