- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
71

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Selskabsdigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Selskabsdigtning
71

sende Piger til dens Pris, der var valgt til „Aprildronning“:
„Nu da den lyse Tid er kommen, skal Glæden begynde,
og de Skinsyge ærgres, og derfor vil Dronningen vise,
hvor elskovsfuld hun er“, og Pigerne istemmer: „Af
Vejen, af Vejen, I Skinsyge! lad os danse, lad os
danse med hverandre!“ Hun har sendt Bud
fortsætter de overalt; alle Piger og Knøse skal komme og
danse. Men nu kommer ogsaa Kongen, for at forstyrre
Dansen, han er bange for, at man skal røve
Aprildronningen fra ham. Dog, hun kærer sig ikke om en
Gamling, hun vil ha’ sig en munter Knøs, der véd, hvordan
en deilig Kvinde skal behandles. Og den, som saa’ hende
føre sig saa smukt i Dansen, han kan sige, at den muntre
Dronning har ikke sin Lige i Verden . . . „A la vi’, a la
vie, jalous lassaz nos, lassaz nos ballar entre nos,
99
entre nos.“ En lignende halvt konventionel Kaadhed
udmærker andre gamle nordfranske eller tyske
Dansesange. „Hele Verden skal ikke hindre mig i at tage mig
en Ven“, synger den unge nordfranske Pige; hun
forklarer aabent sin Moder: „Ma mère, je veux Robin“;
Moderen truer hende med Stok og vil lukke hende inde
ved Spinderokken, men den unge lover sig selv, at hun
nok skal faa sin Ven alligevel: Les mammelettes me
poignent, je ferai novel ami“, synger hun sin
Elskovslængsel ud. Og den tyske Pige synger: „Jeg vil lade Sorgen
fare og gaa i Engen med Veninder“, og hun kalder ad
sin „Majkæreste“: „Søde Rosenmund, kom og kys mig
sund.“ Inde i sit Kloster klager Nonnen; hun vil løbe
bort og more sig med sin Ven: „S’irons à Paris, mener
bone vie, car il est jolis, et je suis jeunette“, og
elskovssmægtende lyder hendes Omkvæd: Je sens les douls.
A
L

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free