- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
78

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Selskabsdigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78
Selskabsdigtning
99
gamle Vogterske, maner dem til Adskillelse. Den antike
Amme og den kristne Hymnes Vægter bliver hos de
ridderlige Sangere til Borgvagten, der fra Taarnet forkyndte
Dagens Komme, og som derfor naturligt kunde være de
natlige Stævnemøders Fortrolige og overtage Lærkens
Rolle som Advareren. Som en saadan træder han som
den tredje Person ind i Dramaet. I en Have, under
Hvidtjørnen, holder Kvinden sin Ven i Favn, lige til
Vægteren raaber, at han ser Morgengryet. Aa Gud, aa
Gud! Morgengryet, saa hurtig det dog kommer! „Give
Gud, at Natten aldrig endte, og min Ven aldrig drog fra
mig, og Vægteren aldrig saa Morgengry og Dag... Søde,
kære Ven, lad os kysses, jeg og I, hernede paa Engen,
hvor Fuglene synger, lige til Vægteren blæser paa sin
Skalmeje.“ Skøn og elskelig er Kvinden, og mange
ser til hende for hendes Skønhed, men hun elsker
trofast i sit Hjerte. Oi deus, oi deus! de l’alba, tan tost ve!“
Det er i et Kammer, Sollyset træffer de Elskende
hos Walther v. d. Vogelweide, og her udvikler Situationen
sig til en hel Dialog, et helt lille Drama. Ridderen ser
Dagslyset, vækker hende og vil afsted; men hun nøder
ham til at blive. Ridderligt giver han efter trods Faren
og siger: „Vel, saa bliver jeg her“, indtil hun nu selv
mærker Faren og skynder paa ham... men saa igen,
vægelsindet, beder ham blive lidt endnu: „Aldrig havde
vi det saa godt som nu.“ Dog, nu vil han drage: „Jeg
gør det for din Æres Skyld, Dagvægterens Dagsang har
allerede lydt.“ Og grædende forbliver hun ene tilbage:
,,nû lige ich liebes âne reht als ein senede wîp.“ I
provençalske Albaer - som Digtarten hed i
Sydfrankrig (Alba-Morgenrøde) træder efterhaanden Vægteren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free