Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Selskabsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selskabsdigtning
77
plejer hen mod Aften, og tier saa og tænker sig om,
hvordan den skal sige, hvad hun i Naade vil høre paa.“
Saa synger den smigrende Ord til hende om hendes
Ven, og hun hører glad derpaa og sender det vingede
Bud tilbage med mange smukke Elskovsord.
En særlig Digtart udviklede sig efterhaanden ved
mandlige Kunstdigtere af det gamle Motiv: De
Elskendes Afsked. Situationen med de to, der har nydt en
Elskovsnat sammen, men nu maa skilles ved Daggry for
ikke at opdages, er — saa almenmenneskelig og poetisk
frugtbar som den er hyppig bleven anvendt rundt om
af Folkesangen. De Elskende har sovet sammen ude paa
Engen eller under Buskene, men nu vækker
Fuglesangen eller Dagslyset dem; Kvinden maa selv, under
Klager og Forbandelser over Nødvendigheden, skynde paa
Manden, eller hun søger endnu at holde ham tilbage,
det er ikke Dagslyset, men Maanens Skin, det
er ikke Lærken, men Nattergalen, siger hun. Snart
forstummer imidlertid Tvivlen; han maa afsted. Med
dette Folkevisemotiv smeltede hos Kunstdigtere litterære
Mindelser sammen. Paa den ene Side fra de gamle
kirkelige Morgenhymner, ligefra Prudentius’ højtidelige
Hilsen til Lyset (Æterne rerum conditor) til saadanne
modernere, som den man har fundet fra Aar 1000, paa
Latin med provençalske Omkvæd, i hvilken Vægteren
kalder de Søvnige op, da „Morgenrøden allerede drager
Solen op bag det vaade Hav.“ Paa den anden Side
maaske ogsaa fra antik Digtning, f. Eks. fra Leanders Brev
til Hero i „Heroiderne“, hvor de to efter en Elskovsnat
under Klager maa rive sig løs af hinandens Favn, da
Morgenstjernen viser Vej for Aurora, og Ammen, den tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>