Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Elskovskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Elskovskunst
“
mod ham og yde ham „Løn“, og han rejser Retsklage“
mod hende, naar han brøstholdes, eller opsiger hende
Tjenesten, som en Vassal gør det. Endnu hos Wolfram
v. Eschenbach kalder Ridderen Damen for sit Hjertes
Borgherre (Vogt), og i „Romanen om Rosen“ udføres
Lenshyldingen i alle Detailler. For Trubadurer, der var
af lavere Herkomst, traadte Tyendeforholdet i det frie
Vassalforholds Sted.
Let blev nu ogsaa Husets Frue virkelig det unge
Trubadurhjertes Valg. En Borg var jo som en Garnison; de
unge Mænd var i det mest afgjorte Flertal, og af fribaarne
Kvinder var der ofte, især fordi de unge Piger (som vi
skal se) var begyndt at holdes mere afsondrede fra
Mændenes Selskab end tidligere, ikke stort andre i Borgen
end Husfruen selv, der gik om som Kommandantfruen
mellem alle sin Mands tjenestegørende Løjtnanter,
omsværmet af en hel Ungdoms Hyldest og Længsler. Og
Ægteskabet var paa den Tid, mindre end nogensinde,
identisk med Elskov. Stiftet af de to Adelsslægters
Familieraad var det oftest kun at betragte som en
økonomisk Forretning eller en politisk Manøvre: Jorderne
skulde samles eller Slægtens Magt styrkes ved en
Alliance; der raadedes over Kvindens Haand af hendes
Fader eller Broder uden at nogen tænkte at spørge om
hendes Ønsker. At faa Arvinger til Godset, for at det
ikke skulde spredes, var Mandens normale Motiv til
Ægteskab; en staaende Vending i Ridderromanerne er
f. Eks. denne: „Og da hans Arvegods var stort,
tog sig Viv for Børn at faa - til hvem i Arv det kunde
gaa.“ Kirken selv anerkendte kun fire gyldige Grunde
til at gifte sig: „for at avle Børn, undfly Løsagtighed, til
han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>