Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Elskovskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Elskovskunst
give alt i Livet en moralsk Behandling. Intet fik for den
kristne Betragtning Lov til at være Natur og leve sit
naturlige Liv; alt saas under Synsvinklen Dyd og Last
og skoledes, dresseredes efter moralske Idealer. Saaledes
blev ogsaa Elskov af de klærkeligt dannede blandt
Trubadurerne gjort til en moralsk Pligt og Dyd og formedes
og farvedes i kristelig Aand.
Kirken befæstede ganske vist et Svælg mellem den
kristelige caritas og amor dei og saa voluptas eller
libido, den kønslige Elskov. Men at der i al højere Elskov
er et mægtigt Element af den Selvopofrelse og
sympatiske Hengivelse, der for Kærlighedens Religion staar som
det første og sidste, som det kommer an paa at vække i
Mennesker, det kunde jo ikke tilsløres af nogen Teologi.
Og overalt, hvor Følelsessiden betonedes i
Kristendommen, som netop nu hos de følelsessværmerske Retninger
paa Korstogstiden, talte den kristelige „amor“ et Sprog,
som var nær beslægtet med det, hvori Trubadurerne
talte om deres amor“. Naar man hos Kirkens
Forfattere læste Sætninger som disse: „Ingen kan være salig
uden Kærlighed. Det Menneske er usaligst, som ikke
elsker i det mindste noget udenfor sig selv. Vi elsker
intet, uden hvad der er skønt. Den rette Maade at elske
paa er at elske uden Maade. Den, der elsker, føler
ingen Møje eller elsker selve sin Møje. Den, der elsker,
ikke den, der elskes, skal belønnes“ - kunde alle disse
Sætninger jo lige saa godt være plukket sammen fra
Trubadurernes Sange. Hos Bernhard af Clairvaux og St.
Victorskolen og tilsvarende tyske Mystikere var
Kærligheden til Næsten en Stige op til Kærligheden til Gud,
og denne „Gottesminne“ skildredes i glødende Farver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>